Nyt uheld på E45: Skaber stor kø i morgentrafikken
Tidligt mandag morgen var der et solouheld på E45, der fik politiet til at advare trafikanter i morgentrafikken.
Nu er der kommet et nyt uheld på de sneklædte og spejlglatte veje.
Det har allerede nu skabt stor kø på motorvejen.
Uheld i sydgående retning
Uheldet er sket på E45 Nordjyske Motorvej.
Det er sket i sydgående retning fra Aalborg mod Hobro mellem Svenstrup (29) og Støvring N (30).
Venstre spor er spærret som resultat af uheldet.
Politi og redningsmandskab er på vej til stedet.
Det forventes, at der er opryddet, og at uheldet er overstået kl. 08.30.
Lige nu er der store kødannelser især i sydgående retning, men til dels også i nordgående retning.
Ifølge DMI vil frostgraderne fortsætte indtil mellem kl. 9 og 10, hvor man skal være særligt opmærksom på glatte veje.