Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt udspil: Der skal være gratis vand på restauranter

Af Redaktionen

På Alternativets landsmøde i dag, lørdag, har partiet netop præsenteret et såkaldt nyt vandudspil til hele 43 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau ifølge TV2.

“Det har vi, fordi vand er en forudsætning for alt liv på Jorden. Vandet er i et evigt kredsløb med os. Vi låner det af fortiden, og vi giver det videre til fremtiden,” fortæller politisk leder Franciska Rosenkilde.

Gratis postevand til alle

Et af tiltagene i udspillet er, at der skal være gratis postevand på alle restauranter.

Desuden vil Alternativet opsætte 20.000 drikkevandsfontæner rundt i landet med gratis vand i byrum, skoler og institutioner.

Vandudspillet indeholder også 200 marine naturnationalparker. De skal fylde én million hektar.

I parkerne, der er inspireret af naturnationalparkerne på land, må der eksempelvis ikke “fiskes med bundslæbende redskaber, udvindes råstoffer eller foretages klapning”.

Hele udspillet fra Alternativet vil ifølge partiet give CO2-reduktioner for mellem 15 og 27 millioner ton om året, hvilket betyder, at Danmark vil nå klimamålet i 2030.

En stor del af CO2-reduktioner kommer fra et ønsket forbud mod bundtrawl i danske farvande.

De 43 milliarder kroner skal findes ved at udstede grønne statsobligationer samt en engangsskat på såkaldte overnormale profitter.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.