Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Af Emil Kjær Jørgensen

Restaurant JØRN i det unikke Utzon Center på havnefronten har etableret sig som en af Aalborgs allerbedste frokostrestauranter, krydret med nogle lokaler, som meget få restauranter kan overgå.

Selvom mange sikkert forbinder restauranten med frokostretter, kan Restaurant JØRN meget mere end det.

De står blandt andet for forplejningen, når folk booker de helt eksklusive konference – og selskabslokaler.

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Nu er de klar med et helt nyt aftenmadskoncept, som finder sted hver torsdag, hvor hele Utzon Center holder længe åbent.

Derfor har Restaurant Jørn lavet konceptet ”Wine & Dine hos JØRN”, som finder sted hver torsdag.

Her præsenteres lækker aftensmad til hverdagspris, sammensat med et udvalg af vine, som passer særligt godt til retterne.

Udvalgte sæsonretter til en skarp pris

Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man for 150 kr. kan få dagens udvalgte hovedret. For 225 kr. kan man få to retter, mens den fulde treretters menu koster 285 kr.

”Vi har holdt det på et niveau, hvor alle kan være med, men hvor man stadig får en attraktiv menu, som følger årstiden,” fortæller køkkenchef Tina Jakobsen og uddyber:

”Nu går vi eksempelvis snart i en den del af sæsonen, hvor de danske asparges er helt perfekte, så der vil de selvfølgelig indgå i retterne. Til sommer bliver der særligt fokus på fisk – og skaldyr, men vi i efteråret vil bruge de helt friske svampe.”

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

En helhedsoplevelse i unikke rammer

Udover de særligt udvalgte retter, tilbyder restauranten også billige vine på glas, som passer til de enkelte retter.

”Man kan selvfølgelig også købe en hel flaske vin, men sådan en hverdagsaften skal der også være plads til, at man blot kan nyde et godt glas vin.”

Og fokusset er netop på den hyggelige og uforpligtende hverdagsaften, hvor man kan nyde et par timer med familie og venner.

”Selvom vi har nogle meget eksklusive og unikke lokaler her i Utzon Center, så vil vi gerne vise, at det også et sted, hvor man kan få en helt uformel aften, med dem man holder af,” forklarer Tina.

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Specialmenu i Jørn Utzons ånd

Det unikke Utzon Center har efterhånden stået som et af byens mest ikoniske varemærker i et helt årti og med Jørn Utzons 100 års fødselsdag, er der masser af fejre.

Det gør man også på Restaurant Jørn, hvor de for nyligt har tilføjet tre retter, som kan findes på kortet i hele Utzon 100 året.

”Jørn Utzon var jo en stor profil, som vi er meget stolte af – og det har vi valgt at hylde med tre retter, som fortæller noget om hans historie,” siger Tina.

De tre retter er henholdsvis en lakse-ret med røget laks, citronpure, drænet hytteost, sprød rug og citronolivenolie. Derudover kan man bestille Iberico-gris med persille, tabouleh, lime, tomat og spicy sauce, som afspejler Jørn Utzons helt specielle forhold til Mallorca.

Nyt torsdagskoncept: Tre retter for 285 kr med udsigt til Fjorden

Til dessert kan man nyde Jørn Utzons helt store mesterværk, Operahuset i form af den helt særlige dessert.

Du kan læse mere om det nye menukort og “Wine & Dine hos Jørn” her.

Få et gratis glas bobler med ClubAalborg

Hvis du er ClubAalborg-medlem får du endda et gratis glas bobler inden maden til “Wine&Dine hos Jørn”.

Tilbuddet gælder hver torsdag i måneden. Er du endnu ikke medlem, kan du tilmelde dig lige her.

Del artikel

Andre læser også