Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Af Christine Luca Hornemann

Østre Havn i Aalborg har i lang tid været under udvikling, og en helt ny bydel er i opblomstring.

Det er allerede blevet døbt Aalborgs Manhatten for kombinationen af højhuse og små oaser rundt omkring, som tanken er, at det skal være, når det står færdigt.

A. Enggaard, som udvikler Østre Havn, er i gang med at bygge en masse forskellige type boliger, herunder Siloen, som både rummer ejerlejligheder, familieboliger og ungdomsboliger.

Men foruden Siloen har A. Enggaard også bygget flere af de omkringliggende bygninger. Som et nyt tiltag ansatte A. Enggaard bylivskoordinatorerne Camilla og Hanne sidste år,  som skal skabe mere byliv i de nye bydele, hvor entreprenørvirksomheden er dybt engageret.

Et af deres første store projekter står nu klar til officiel åbning mandag den 30. april, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen åbner med en tale. Navnet bliver studie:rummet, men det er ikke kun tiltænkt studerende. Det er åbent for alle, der ønsker at samle sig steder, hvor der er liv og hygge.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Østre Havn rummer en masse nye beboere, hvorfor der skal lidt hjælp på vej til at skabe fællesskab. Derfor giver A. Enggaard beboerne i Østre Havn et helt nyt sted, som rummer mange faciliteter og muligheder. Bylivskoordinatorerne har samlet en styregruppe, som skal føre visionen for stedet videre.

Hyggekroge til alle lejligheder

Bibi Lykke har været stylist på projektet.

Rummet har et meget industrielt udtryk, som bliver varmet op med mange farver og møbler, gamle som nye. Mange sponsorere har hjulpet til med møblementer. Her har blandt andre Aalborg Erhverv lagt store tæpper, og Nordlux har stillet 95 lamper til rådighed. På en stor sponsorvæg i studie:rummet nævnes alle sponsorerer, der har været med til at gøre det muligt.

Der er en hyggekrog til enhver lejlighed, alt afhængig af hvad man besøger studie:rummet for.

“Til de beboere der har lyst til at læse en bog, kan de sætte sig herned i vores biblioteksafdeling. Hvis en studiegruppe mangler et sted at skrive projekt, har vi lavet plads til det. Der er mulighed for at holde møder for virksomheder inde i vores rum med det lange bord, hvor det også er meningen, vi skal have en projektor op.

Samtidig har vi et spilleområde, hvor der er brætspil som beboerne frit kan benytte. Og et klaver hvis nogle vil give et nummer,” fortæller Hanne Kræn, som er bylivskoordinator hos A. Enggaard.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Styregruppen skaber fællesskabet

Styregruppen består af seks personer med forskellige indgangsvinkler. Mads Ebbesen fra styregruppen bor i ejendommen hvor studie:rummet er beliggende. Peter Bjarkam læser et fag indenfor erhverv, og vil have fokus på netværksmøder.

Thomas Willer er flyttet hertil fra København, og har før været med til at arbejde med nogle sociale foreninger. En anden fra styregruppen er formand i Himmerlands ungdomsbolig, og en tredje er formand for Lejerbos ungdomsboliger.

“Det er fantastisk, at A. Enggaard har stillet rummet til rådighed. Vi vil gerne skabe et miljø for folk der læser og studerer, men også de folk som udvikler nye ideer med iværksætteri, hvor forskellige brancher og passioner kan mødes.

Det er vigtigt, at fællesskabet kan opstå på tværs. Vi vil skabe et miljø, hvor nye ideer og nye projekter kan opstå, samtidig med man kan komme ned og få en kop kaffe eller studere,” fortæller Thomas Willer.

“Jeg bor selv på tredje sal i bygningen. Det er rart, at man kan være med til at skabe noget både her i bygningen og i hele området omkring Musikkens Hus. Man kan snakke med studerende, som har samme udfordringer og sparre med hinanden. Min studiegruppe har blandt andet snakket om, at vi sætter os herned og skriver vores speciale,” fortæller Mads Ebbesen.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Visionen for rummet er at skabe et miljø, hvor studerende kan få et sted, hvor de eksempelvis kan skrive deres projekter, hvor virksomheder kan komme og holde nogle åbne debatter. Andre vil bare gerne slå vennerne i brætspil. Med det nye åbne fællesskab i studie:rummeter der muligheder og plads til alle.

“Vi er stadig i gang med at definere vores værdisæt for rummet. Det handler om at skabe ny viden, og skabe fællesskab. Det er godt at holde nogle arrangementer for fællesskabets skyld, så hvis man vil holde en stor brætspilsturnering eller en velgørenhedsaften med bajer og bingo, så er det muligt” forklarer Thomas Willer.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Der er blevet oprettet en Facebook-gruppe, som skal være med til at bidrage til fællesskabet i studie:rummet. Ønsker en studiegruppe at teste noget indenfor en periode er det muligt at gøre det i studie:rummet. Ønsker en virksomhed at holde et foredrag er det også en mulighed. Det er tiltænkt, at det skal formidles ud gennem Facebook-gruppen, som du kan finde her.

“Det handler meget om the empower consumer. Man skal selv tage initiativer, starte workshops, og starte ideer. Det er anderledes fra det traditionelle bibliotek, hvor det her er mere studiebaseret og vidensbaseret, hvor man kan fordybe sig. Hovedværdien er åbenhed, så alle skal have lov til at være her og være med. Vi ønsker også gerne, at det kreative felt bliver berørt med musikaftener og billedekunst med udstillinger,” slutter Peter Bjarkam.

Nyt tiltag åbner i Østre Havn: Studie:rummet skal samle den nye bydel

Studie:rummet rummer alle

“Vi har diskuteret navnet meget. Vi har blandt andet været omkring navne som ”møderummet” eller ”stuen”, men valget endte på studie:rummet. Ideen til studie:rummet startede, da vi blev opmærksomme på, at der i Aalborg er stor mangel på steder, hvor de studerende kan fordybe sig, og hvor man kan mødes på kryds og tværs.

Vi har tidligere haft Byens Rum, som var for iværksættere. Vi har haft Platform4, som var for de kreative. Det næste i rækken, vi følte der var behov for, var et sted der særligt invitere de studerende indenfor, med stor fokus på at skabe de rette rammer for dem og deres miljø. Derfor er navnet blevet studierummet,” fortæller Camilla Juul Sørensen, bylivskoordinator hos A. Enggaard.

A. Enggaard overdrager studie:rummet til styregruppen i morgen mandag d. 30 April kl. 15.00, hvor Borgmester Thomas Kastrup-Larsen kommer og åbner stedet.

“Om et – to år håber vi, at der kommer en café-ejer, som kan se mulighed i rummet. Men så længe at vi bygger og støver, så er rummet åbent for alle. Det er ikke kun erhverv eller studerende. Det er til fællesskabet,” slutter Hanne Kræn fra A. Enggaard.

Studierummet vil have åbent fra åbent fra 9.00 – 21.00 alle dage.

Del artikel

Andre læser også