Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få lynhurtigt svar: Stort testcenter er netop åbnet i Frejahallen

Af Michael Qureshi

Det kan være en langsommelig affære at bestille en Coronatest hos det offentlige i disse dage.

Først og fremmest er der lang ventetid for at komme ind i selve systemet coronaprøver.dk, og dernæst kan der gå mindst et døgn, før man så kan komme ind og få taget testen.

Myndighedernes test tager så mindst 24 timer at få svar på, så det kan være svært at bevare tålmodigheden.

Derfor har sikkerhedsleverandøren Efas, der blandt andet laver patienttransport, valgt at etablere et stort testcenter centralt i Aalborg.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Få taget en test allerede i dag

Allerede i dag kan du få taget en test i Aalborg Frejahallen, hvor køen er indendørs, så du slipper for at stå og vente i længere tid i regnen.

Og der er meget lidt køtid, lyder meldingen.

Så hvis man vil have ro i maven omkring den kommende juletid, hvor man skal mødes med familie og de nærmeste, så kan det være et godt bud.

Det er et privat testcenter, så det koster 299 kr. at få lavet testen.

Det er en lyntest, så du har svar allerede efter ca. 15 minutter, hvilket er et godt alternativ til de gratis test, hvor der lige pt er længere ventetider.

Efas oplyser, at der er rigtig gode indendørs faciliteter i den 1400 kvm store Frejahal, hvor der også er gode muligheder for parkering lige ved indgangen.

Kan også rykke ud til virksomheder

Man behøver ikke at booke tid i forvejen, så man møder bare op, og her garanterer man en hurtig ekspedition og god oplevelse, hvor man ikke kommer til at stå for tæt på andre.

Efas oplyser også, at de kan rykke ud til virksomheder, der skulle ønske at få testet medarbejderne, eller der kan laves et særligt testspor i Frejahallen, hvor virksomhedens medarbejdere kan komme hurtigt til.

Testcenteret i Aalborg Freja hallen kommer herefter til at være åbent hver dag fra kl. 09.00 – 21.00.

(Evt. ændrede åbningstider Juleaften, Nytårsaften og 1. Januar vil kunne ses på www.efas.dk)

Hvad: Nyt testcenter er åbnet – ingen tidsbestilling
Hvor: Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg – Frejahallen
Hvornår: Hver dag fra 09.00-21.00

Del artikel

Andre læser også