Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i morgen: Nyt takeaway-sted giver gratis mad til de første 300

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Et nyt takeaway-sted åbner i Reberbansgade i morgen.

Spisestedet hedder USundt, og deres koncept henvender sig til dem, der trænger til noget greasy, OG dem, der skal have en mere grøn frokost med på farten.

Indtil for nyligt kunne man finde Bagel Caféen på Reberbansgade 13B. Men nu har dette nye koncept meldt sig på banen med ny ejer.

I samarbejde med Rashed Mesayer Rashed slår han dørene op til det nye spisested i morgen, onsdag den 8. marts klokken 11.00 med gratis mad til de første 300 kunder.

Åbner i morgen: Nyt takeaway-sted giver gratis mad til de første 300
Foto: Simone Kjølby Christensen

Noget for enhver smag

Rashed Mesayer Rashed er uddannet kok og har været 12 år i restaurationsbranchen.

Han får ansvaret for USundts menukort og har valgt sloppy sandwiches som signaturretterne.

De er fyldt til randen med oksespidsbryst, der er braiseret i intet mindre end fire til seks timer. Det bliver så mørt, at du næsten ville kunne tygge det med dine øjenvipper.

En sikker vinder, som du også finder på menukortet, er bagte kartofler spækket med creme fraiche-dressing, urter og kødsauce, hvis du er til den slags.

“Alt er lavet fra bunden. Vi har prøvet at gøre det lidt mere innovativt og i vores egen stil.

Der kommer både til at være noget usundt og noget sundt, så der er lidt for enhver smag,” siger Rashed.

Ud over bagte kartofler og sloppy sandwiches kan du også bestille forskellige paninier og salater.

“Vores retter skal være nemme at have med sig. Alt, man kan købe hos os, er lavet som takeaway,” siger Rashed.

Åbner i morgen: Nyt takeaway-sted giver gratis mad til de første 300
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kvalitet i top og pris i bund

De to mænd bag USundt har store ambitioner for deres nye takeaway-sted.

“Vi glæder os meget til at afprøve konceptet. Opskrifterne er mere komplicerede end dem, vi har brugt førhen.

Men vi er sikre på, at det kan betale sig,” siger Rashed.

USundt kommer primært til at fokusere på takeaway, men der er også otte siddepladser til dem, der mangler et sted at slå sig ned med deres lækre retter.

“Vi bruger gode råvarer til studievenlige priser. Vi stræber efter at få kvaliteten i top, men alle skal kunne være med på priserne,” siger Rashed.

USundt har også lavet deres egen app, Member Me, hvor du tilmelder dig med dine oplysninger. Så får du en reminder, når der er gode tilbud hos takeaway-stedet. Når du melder dig til, får du 10 % på din næste ordre.

Der er altså meget godt i vente, hvis du tager forbi USundt på Reberbansgade 13B i morgen, onsdag.

Kom afsted og se, om du er en af de 300 heldige kartofler, der får stillet sig forrest i køen, når de åbner dørene.

Du kan læse mere på USundts Facebookside.

Del artikel

Andre læser også