Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt kæmpe byggeri på Havnefronten: Stor bank og mediekoncern flytter ind

Af Michael Qureshi
Illustration: A. Enggaard
Illustration: A. Enggaard

Et nyt stort og flot kontorhus er i sin indledende fase af byggeriet med udsigt ud over Limfjorden og Aalborgs smukke Havnefront.

Det står klart efter entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard har indgået en aftale med Jyske Bank om en 1.100 kvadratmeter stor etage i det kommende kontorhus på hjørnet af Nyhavnsgade og Musikkens Plads.

I december kom det frem, at mediekoncernen NORDJYSKE Medier flytter fra deres domicil på Langagervej i Aalborg Øst ind på Aalborgs Havnefront ved siden af Musikkens Hus.

Det store byggeri får en unik placering i den nye bydel Østre Havn, som foruden nye boliger og attraktive byrum i forvejen er kendetegnet ved at være et populært erhvervsområde.

Læs også: Støt lokalt: Få lækker Takeaway fra flere af Aalborgs bedste til 70 kr.

Naboer er Musikkens Hus og Nordkraft

Blandt naboerne er Musikkens Hus og Nordkraft, og hos Jyske Bank ser man frem til at flytte ind i de nye omgivelser.

“Vi glæder os til at etablere vores nye domicil på Østre Havn, hvor placeringen ikke kunne være bedre.

Området ligger rent logistisk meget attraktivt i det centrale Aalborg, mens det samtidigt er let tilgængeligt for såvel medarbejdere som kunder, ligesom parkeringsmulighederne er helt i top i det nærliggende nybyggede parkeringshus.

Derudover har området udviklet sig rigtig positivt gennem de senere år, og det glæder vi os rigtig meget til at blive en del af,” lyder det fra Erhvervscenterdirektør, Mette Søgaard hos Jyske Bank.

Med flytningen får Jyske Bank mulighed for at samle både Erhverv, Private Banking Nord og Nytorv Privat på én lokation i Aalborg og samtidig give kunderne en eksklusiv oplevelse i det nye smukke hus, udtaler Private Banking direktør Bjørn Nørbak hos Jyske Bank.

Nyt kæmpe byggeri på Havnefronten: Stor bank og mediekoncern flytter ind

Stor interesse for at flytte ind

Hos A. Enggaard, der står bag udviklingen af Østre Havn, glæder man sig også over aftalen med Jyske Bank.

“Vi er meget tilfredse med nu at have endnu en lejeaftale på plads. Der bliver tale om et moderne og fleksibelt kontorhus med mulighed for, at den enkelte lejer kan indrette sit eget lejemål, som det ønskes.

Kontorhuset vil primært henvende sig til liberale erhverv og indrettes desuden med fællesfaciliteter som møderum samt en fælles kantine på øverste etage med udsigt til fjorden, Musikkens Hus og byen.

Selvom projektet endnu er forholdsvis nyt, mærker vi en stor interesse, og vi ser derfor meget frem til at realisere det,” fortæller afdelingschef hos A. Enggaard, Anton Hessellund.

Nyt kæmpe byggeri på Havnefronten: Stor bank og mediekoncern flytter ind

Vigtig milepæl for udviklingen af ny bydel

Han fortsætter;

“Samtidig markerer udviklingen af hjørnet ud mod Nyhavnsgade og Musikkens Plads fuldendelsen af den vestlige del af Østre Havn.

Det er endnu en vigtig milepæl for den nye bydel, der de senere år har gennemgået en transformation fra industriområde til en moderne og levende bydel med lejeboliger, ejerboliger, fællesaktiviteter, erhvervsliv, dagligvareindkøb og ikke mindst den blomstrende Stjernepladsen med udadvendte funktioner som caféer og restauranter.

Det nye kontorhus kommer til at rumme cirka 250 kontorpladser fordelt på godt 6.000 etagekvadratmeter.

Del artikel

Andre læser også