Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt projekt i midtbyen: Lejligheder skal bygges over Joe and The Juice

Af Christine Luca Hornemann

I Algade er der blevet placeret en stor kran i forbindelse med, at Salling er ved at bygge Rooftop. Inden længe starter et nyt byggeri lige ved siden af.

City Ejendomme har fået godkendelse af Aalborg Kommune til at forhøje bebyggelsen i Algade 16 og 16A ovenpå Joe and The Juice ved Salling i gågaden i Aalborg.

City Ejendomme har også bygget de nye lejelejligheder over Espresso House i Bispensgade.

Bebyggelsen op til 4 etager

Byrådet i Aalborg har vedtaget en lokalplan og et kommuneplantillæg, som giver mulighed for at ejendommen, hvor Joe and The Juice ligger i bunden,  Algade 16 og 16A kan bebygges i 3 og 4 etager samt tagterrasse.

Der gives mulighed for 1550 kvadratmeter i bebyggelse i lokalplanområdet.

”Det er en lokalplan, der viser, at vi kan arbejde meget fleksibelt i forvaltningen. Da vi oprindeligt fik henvendelsen fra City Ejendomme, havde man allerede en ankerlejer til den ene af butikkerne og ville gerne i gang.

Så de gik sådan set i gang med byggeriet inden for den eksisterende kommuneplanramme og lokalplan. Så har vi bygget denne på som et lokalplantillæg, der betyder, at man kommer til at bygge de 3 etager ud mod torvet og 4 etager ved siden af. Det er så det, man går i gang med lige om lidt, når byrådet forhåbentligt har nikket ja til planen,” sagde by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen på mødet.

For bebyggelsen i 4 etager mod Algade 16 skal de 2 øverste etager tilbagetrækkes fra facadelinjen, så  facaden ikke fremstår for dominerende set fra Algade. Tagene skal udformes som flade tage med mulighed for etablering af tagterrasser.

Planlægningen er stadig i gang

Der er blevet sat krav til hvordan facaden af bebyggelsen skal se ud omkring torvet vest for lokalplanområdet. Bygningen skal fremstå i murværk eller lette facadematerialer. Bebyggelsen i den øvrige del af lokalplanområdet skal fremstå med facader i tegl enten som blank eller pudset mur, således at den nye bebyggelse opføres i samspil med den eksisterende nabobebyggelse.

På tagterrassen er der mulighed for at få etableret trapperum og elevatortårne

City Ejendomme fortæller til MigogAalborg Bolig, at de endelige tegninger af lejlighederne stadig ikke er klar men, at de glæder sig meget til at komme i gang med byggeprojektet.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Nyt projekt i midtbyen: Lejligheder skal bygges over Joe and The Juice

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også