Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt på Nibe Festival: Prøv Virtual Reality og dyst i e-sport

Af Emil Kjær Jørgensen

Årets Nibe Festival er lige om hjørnet, og det tegner igen i år til at blive en fantastisk folkefest med god musik, kolde fadøl og forhåbentlig godt vejr.

Men udover en masse lækker musik, byder festivalen også altid på en masse andre sjove tiltag, som skal gøre de fire dage i Skalskoven til en fest uden lige.

I år kan deltagerne se frem til en vaskeægte nyhed på festivalen.

HF&VUC NORD stiller nemlig et Virtual Reality / e-sport telt op, hvor man kan prøve kræfter med alt lige fra VR-briller til drabelige Counter Strike dyster.

Nyt på Nibe Festival: Prøv Virtual Reality og dyst i e-sport

Dyst mod vennerne

Teltet kommer til at have en sektion med de nyeste VR-briller, og her kan man blandt andet prøve kræfter med det meget populære spil, Beatsaber, hvor man holder et Star Wars lyssværd i hånden, mens man skal danse sig igennem noderne.

“Det lyder mystisk, men det er sindssygt underholdende,” forsikrer Dan Sommersøe fra HF&VUC NORD.

Derudover kan man også dyste i mange forskellige spil – lige fra Counter Strike til League of Legends.

“Man kan både dyste 1 mod 1 og mod højeste score, og derudover kommer vi også til at køre nogle konkurrencer på tid,” siger Dan.

Under hele festivalen vil man kunne følge med i et leaderboard, hvor dagens bedste hædres.

Nyt på Nibe Festival: Prøv Virtual Reality og dyst i e-sport

Få en snak om dine fremtidsmuligheder

Dan vil sammen med andre undervisere også stå klar til at tage en snak med både nuværende og kommende studerende, som har spørgsmål til de forskellige linjer, som HF&VUC NORD tilbyder.

“Vi vil gerne møde de unge mennesker i nogle mere uformelle og festlige rammer, og vi er selvfølgelig også klar til en lille dyst eller to,” siger han med et smil.

Her på MigogAalborg har vi før skrevet om HF&VUC NORD’s helt nye linje, hf e-sport, om kombinerer en almen gymnasial uddannelse med undervisning i e-sport.

Den vil naturligvis være i fokus på festivalen, og man kan få stillet sig nysgerrighed om, hvordan man kan kombinere skole og e-sport.

Du kan læse mere om hf e-sport her.

Fri mobilopladning til alle

Udover et slaraffenland af e-sport og VR, tilbyder HF&VUC NORD også helt gratis mobilopladning i teltet.

“Vi har 20 opladerstationer, hvor man så får udleveret en helt unik nøgle, så mobilen er i sikre hænder. Så kan man bruge tiden på at prøve kræfter med VR-brillerne, eller blot gå ud og nyde en koncert,” forklarer Dan.

Du kan læse meget mere om HF&VUC NORD her.

Del artikel

Andre læser også