Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cult-stifter bygger Aalborgs største padelhal: Åbner i næste uge

Af Michael Qureshi

Vi er ellevilde med padel, som er Danmarks hurtigst voksende sportsgren lige nu.

Aalborg har allerede fået de første padelbaner, men snart står Nordjyllands mest ambitiøse padelprojekt klar i Aalborg-området.

Det er Cult-stifter Brian Sørensen, som med kæden PadelPadel har sat sig for at bygge padelhaller i de fire største byer. 

Nu er der endelig nyt om åbningen af PadelPadel i Svenstrup.

“Aalborg står klar med 12 baner torsdag den 18. november. Baner, lys og underlag er det samme som bruges i World Padel Tour og du finder også en butik med det nyeste indenfor padelbat, tøj og sko.” fortæller Brian Sørensen.

Padel-hallen ligger på adressen Hellebarden 2, 9230 Svenstrup J i en 3.900 m2 bygning med 12 indendørs baner heraf 1 center court og 2 single baner.

For at komme til den nye padel-hal kører man af ved motorvejen syd for Aalborg. Ikke langt fra den helt nye Burger King bygget ved motorvejsafkørslen.

Kører man fra Aalborgs midtby, tager det et lille kvarter at komme dertil.

Cult-stifter bygger Aalborgs største padelhal: Åbner i næste uge

Cult-stifter bygger Aalborgs største padelhal: Åbner i næste uge

Kan fordoble de 12 første baner

Der er også allerede gjort klar til, hvis alle baner konstant er booket. Så er man hurtigt klar med en udvidelse.

“Vi bygger 12 baner i Svenstrup, hvor folk fra hele Nordjylland kan komme hurtigt til.

Vi kan faktisk både med den i Aalborg og den i Odense bygge ud, så vi kan mere end fordoble antallet af baner, når det bliver nødvendigt,” fortæller Brian Sørensen til MigogAalborg.

Det er et enestående projekt i Danmark, fordi hallerne i både Aalborg og Odense kan fordobles, og det bliver de største af sin slags sammen med den eksisterende i Aarhus.

Brian Sørensen spillede sin første padelkamp for 2 1/2 år siden og er blevet bidt af sporten.

Cult-stifter bygger Aalborgs største padelhal: Åbner i næste uge

Stor kærlighed til sporten

Padel, som omtales som ’Danmarks hurtigst voksende sportsgren’, kan beskrives som 80 procent tennis og 20 procent squash. Tidligere blev sporten i Danmark kaldt padeltennis.

“Min egen kærlighed til sporten er grunden til, at jeg nu opfører fire padelhaller i Danmark. For mig giver forretning allermest mening, når jeg beskæftiger mig med noget, som jeg elsker,” siger Brian Sørensen.

Han forventer, at det ret hurtigt bliver en god forretning på grund af sportens popularitet.

“Jeg kan ikke sætte et præcis tal på, men jeg har præcis samme mavefornemmelse, som da jeg startede Cult.

Padel Padel er den bedste måde for mig at investere mine penge på.

Jeg kunne have investeret i aktier eller andres start-ups, men det føles ikke rigtigt for mig. Jeg tror på, at Padel Padel bliver stort,” siger Brian Sørensen.

Se vores ultimative guide til padel i Aalborg og Nordjylland.

Del artikel

Andre læser også