Politiet opruster: Nyt og forbedret udstyr skal stoppe fartsyndere

Det er et stort problem med fartdjævle, der drøner for stærkt på de danske veje, og for høj hastighed er en af årsagerne til en stor del af dødsulykker
Derfor tager politiet nu nye automatiserede køretøjer i brug, der blandt andet bedre kan stoppe fartsyndere på to hjul, og som har et bedre kamera.
25 nye automatiske fartkontroller
Det er de såkaldte ATK-biler, som politiet har indført flere af, og så tages der samtidigt nyt udstyr i brug for at styrke indsatsen mod de bilister, der kører for stærkt.
Politiet har allerede nu taget de nye køretøjer i brug, som fremover skal udgøre politiets automatiske fartkontrol (ATK).
Politiet har således udvidet sit samlede antal ATK-køretøjer fra 82 til i alt 107 og får dermed bedre muligheder for at sætte ind over for de bilister, der ikke overholder fartgrænserne.
Det sker som led i den seneste politiske flerårsaftale for politiet:
”Vi ved, at for høj hastighed er en faktor i fire ud af 10 dødsulykker.
Hvis vi skal nå vores mål om færre dræbte i trafikken, så er det helt afgørende, at vi alle sammen tager toppen af farten”, siger lederen af færdselspolitiet hos Midt- og Vestsjællands Politi, vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard.
Den spritnye model af ATK-bilerne er ikke blot en forbedring af antal. De nye biler kommer nemlig også med en række teknologiske forbedringer i forhold til den tidligere model.
”Vi får dels bedre muligheder for at kunne fotografere de motorcyklister, der kører for stærkt, og samtidigt har kameraet også fået en højere opløsning, så vi får bedre billeder at arbejde med.
Og så er komforten for vores personale, der skal arbejde i bilerne, også blevet bedre”, siger Thomas Tarpgaard.
Af de nye køretrøjer med automatisk fartkontrol kommer to af dem til at blive fordelt i Nordjylland i den øgede indsats.
Sådan fordeles de i alt 25 ekstra køretøjer:
Nordjylland: 2
Østjylland: 3
Midt- og Vestjylland: 3
Sydøstjylland: 3
Syd- og Sønderjylland: 2
Fyn: 2
Sydsjælland og Lolland-Falster: 3
Midt- og Vestsjælland: 1
Nordsjælland: 2
Københavns Vestegn: 2
København: 2
Læs mere om politiets ATK-indsats her.