Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt madkoncept: Spis en 3 retters med Christian Bitz på Himmerland Golf & Spa

Af Michael Qureshi
Christian Bitz og Mark Bering (th)
Christian Bitz og Mark Bering (th)

Himmerland Golf & Spa Resort har i samarbejde med Christian Bitz udviklet et nyt madkoncept.

På fredag den 6. september kan du helt ekstraordinært møde Christian Bitz, når han i samarbejde med Himmerlands kokke tilbereder, serverer og præsenterer en lækker 3 retters menu lavet efter det nye madkoncept.

De seneste måneder har de dygtige kokke på Himmerland Golf & Spa Resort og den danske ernæringsekspert Christian Bitz arbejdet på at udvikle et helt unikt madkoncept.

Himmerland ligger godt 40 minutters kørsel fra Aalborg.

Konceptet er i første omgang udtænkt til konferencegæster og har til formål at sætte sundhed på de danske virksomheders mødedagsorden.

Lækker 3 retters til 298 kr.

Fredag den 6. september kan du møde Christian Bitz på Himmerland Golf & Spa Resort, når han i samarbejde med resortets dygtige kokke disker op med en lækker 3 retters menu til kun 298.- pr. person.

Denne aften vil Christian Bitz være tilstede og han er med til at forberede, servere og præsentere både menu og koncept for aftenens gæster.

Det nye madkoncept er blevet til gennem en række workshops, hvor Himmerland Golf & Spa Resorts kokke og Christian Bitz i fællesskab har fundet frem til den unikke sammensætning af råvarer.

Nyt madkoncept: Spis en 3 retters med Christian Bitz på Himmerland Golf & Spa

Bliv inspireret til en sundere dagligdag

Der anvendes primært friske, lokale og økologiske grøntsager i sæson, lokalt kød, fjerkræ og fisk i den bedste kvalitet, og så er sundhed et gennemgående tema, dog uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.

“Det har været en spændende proces at være en del af sammen med både kokke og leverandører, og vi står nu med et færdigt produkt, der er tidssvarende og lever op til de krav og forventninger, vi bør stille til den mad, vi indtager.

Jeg glæder mig til at besøge Himmerland og præsentere menuen for aftenens gæster, der forhåbentlig bliver inspireret til en sundere dagligdag – også hjemme i deres eget køkken,” fortæller Christian Bitz.

Arrangementet foregår fredag den 6. september kl. 19.00 i Restaurant P.O.L.O. på Himmerland Golf & Spa Resort, Centervej 1 i Gatten

Prisen er 298.- pr. person og du kan booke via dette link

Del artikel

Andre læser også