Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt kvinde-ikon gæster Aalborg: Få de bedste tips til datingmarkedet

Af Michael Qureshi
Kirk Rønler er foredragsholder og blogger med emner indenfor dating, krop &
kvinder.
Kirk Rønler er foredragsholder og blogger med emner indenfor dating, krop & kvinder.

Af Stine Kjølby Christensen

Er du én af dem, som ikke trives med at være single?

Drømmer du i virkeligheden bare om at finde én at dele tilværelsen med? Føler du, at du har været de rigtige steder, brugt de rigtige apps og været åben i mødet med nye mennesker – uden at det har givet pote?

Hvis du kan sige ja til alt overstående, så skulle du måske kigge nærmere på det anmelderroste foredrag ”Sådan får du en kæreste”, der afholdes i Aalborg på tirsdag d. 21. februar klokken 19.45.

Kvinden bag foredraget er Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016 af Femina, og hun lover en aften med masser af sjov og fornyet inspiration til, hvordan du får sat skub i dit datingliv.

Foredraget inspirerer blandt andet til hvordan du kan bruge traditionelle medier på nye måder, men også til at få en date med én fra det virkelige liv.

Derudover kommer Kirk med sit forslag til, hvordan indholdet af ens dates kan optimeres og dermed på sigt give kærligheden bedre chancer.

Kirk mener nemlig, at vores egen indsats i datinglivet kan forbedres.

”Jeg synes egentlig, at vi har et ret dovent datingmarked, hvor vi forventer mere, end hvad vi måske kan tillade os. Vi har enormt store forventninger til at finde en partner, men jeg synes ikke, at vores indsats er derefter.

Vi skal blive bedre til at give kærligheden tid og at give hinanden en chance.” fortæller Kirk til migogaalborg.dk.

Selvom Kirk Rønler hverken er uddannet parterapeut, sexolog eller har en anden fancy titel, så mener hun selv, at hun har de rette forudsætninger for at kunne guide andre igennem dating-junglen.



Kirk har nemlig selv mange dating-oplevelser i rygsækken og mange af dem, fortæller hun også åbent om på sin blog.

Det er allerede tredje gang, at Kirk besøger Aalborg med sit foredrag, og også denne gang er godt gang i billetsalget. Hvis du er hurtig, så har du dog stadig chancen for at komme med.

Billetterne til foredraget i Aalborg kan købes lige her.

Læste du?

Del artikel

Andre læser også