Nyt koncept: Restaurant lokker med pizza og drikkelse til kun 155 kr.
Aalborgs nye pizzarestaurant BonDjorno åbnede med et brag for to uger siden.
BonDjorno-konceptet består af forskellige lækre pizzaer, som kan købes som a la carte eller all you can eat.
Ligeledes har BonDjorno en all you can drink-pakke, hvor man kan slå sig løs med alt fra øl, udvalg af vine og bobler og forskellige cocktails.
Nu er BonDjorno klar med endnu et fristende tilbud til de hverdagssultne.
Resten af maj og i juni-måned, kan du nemlig i perioden besøge BonDjorno mandage, tirsdage og onsdage, og vælge en valgfri pizza og en valgfri drikkegenstand til 155 kr.
Nordjyske profiler laver månedens pizza
BonDjorno kommer desuden til at praktisere ”månedens pizza”, hvor en Nordjysk profil vil give sit bud på sin egen favoritpizza.
Den næste periode vil månedens pizza være udarbejdet af Benjamin Kanu, som er kendt fra sine mad videoer på TikTok og Instagram. Pizzaen er allerede nu tilgængelig på BonDjorno.
Foruden hverdagstilbuddet lancerer BonDjornoogså deres pizzaer som take away fra uge 21. BonDjornos karakteristiske postkasserøde pizzaæsker er klar til at fragte de smagefulde pizzaer hjem til gæsterne privat.
”Det er næsten en selvfølge at en pizzarestaurant også skal tilbyde deres produkter som take away. Vi begynder med at gæsterne kan ringe/bestille deres pizzaer via vores hjemmeside og hente selv i restauranten.
På sigt vil vi vurdere, hvorvidt vi skal have en ekstern partner med ind over til udbringning”, siger Mads Hyllested.
Du kan finde mere info om BonDjorno her.