Nyt koncept i Musikkens Hus: Hør fremtidens stjerner helt gratis

Skrevet af: Simone Vestergaard
Foto: Rene Jeppesen
Foto: Rene Jeppesen

Aalborgs arkitektoniske perle Musikkens Hus, er som et sted hvor nordjyderne mødes omkring store musikalske oplevelser.

Nu er huset klar med et nyt og spændende projekt ved navn Musikkens Udvalgte.

Det er et uformelt koncept, der giver husets besøgende gæster mulighed for at få fire ekstra musikalske oplevelser med særlige lokale talenter – der er gratis adgang for alle, også selvom, at man ikke har været til koncert tidligere på dagen.

De musikalske toner kommer fra unge, dygtige kunstnere, der er blevet spået en stor fremtid inden for den musikalske verden. Solisterne er Line Gade, Gregers, Ginne Marker og Daniel Joy.

Her ses Gregers, han er én af de fire kunstnere.

”Alle der har været i den her branche ved godt, at det er svært at slå igennem. Vi vil gerne give de kunstnere vi tror på, en mulighed for at spille for mennesker i professionelle koncertrammer med et interesseret publikum.

Vi har valgt de her fire sangere, fordi vi tror på deres talent og ønsker at skubbe dem videre ud i livet. Nogle gange sker det faktisk tidligere end forventet.

Daniel Joy som vi har booket til efteråret har, efter vi havde lavet aftalen med ham, signeret med ét at de store booking bureauer i Danmark, og det er simpelthen så flot,” fortæller Jeppe Uggerhøj, programchef hos Musikkens Hus, til MigogAalborg.

Det hyggelige event kommer til at foregå i loungebaren på Øvre Foyer, med skøn udsigt over fjorden. Koncerterne afvikles til efteråret og er man nysgerrig, så kan man læse mere om de respektive solister her

Kunstnere med kant

Musikkens Hus glæder sig til at forkæle musikelskende gæster med ægte loungestemning.

”Når vi har koncerter i huset, så er der i forvejen mange mennesker herinde – her så vi en unik mulighed for at give gæsterne en ekstra koncert, der er i samme stilart, som det de lige har hørt.

Til Musikkens Udvalgte udvælger vi kunstnere, der har kant og som ikke er mainstream. Vi vil gerne præsentere kunstnere der stikker lidt ud – og hvor man virkelig kan høre, at de er født med et musikalsk talent.

Vi har testet konceptet her i foråret, der kaldte vi det bare ikke Musikkens Udvalgte. Det har virket rigtig godt, og konceptet holder. Det er derfor helt sikkert noget, vi kommer til at køre med fremover,” afslutter Jeppe.

Første loungekoncert er d. 14. september kl. 22, og koncerterne varer typisk mellem 45-60 minutter, alt efter kunstnernes repertoire.

Datoer for alle fire koncerter:
Line Gade
14/9

Gregers
6/10

Ginne Marker
16/11

Daniel Joy
30/11

Helten huskes i ny bydel: Henning Jensen hyldes med egen plads

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Nordjylland har igennem tiden haft nogle rigtig store fodboldstjerner, som med tiden er blevet helte for mange mennesker.

En af dem er Henning Jensen, som desværre døde i december 2017.

Men med en aftale imellem Aalborg Kommune, Stigsborg P/S og en initiativgruppe, er banen kridtet op til, at den legendariske fodboldspiller fra Nørresundby får sin egen skulptur og plads – Henning Jensens Plads – på Stigsborg Havnefront.

Det skriver Stigsborg Havnefront på deres hjemmeside.

Henning Jensen Plads kommer til at ligge i Stigsborg Havnefronts 1. etape, som netop er i det område, hvor Nørresundby Boldklub havde stadion og træningsbaner, og hvor Henning startede og sluttede sin imponerende karriere.

En stor legende i Nordjylland

Henning Jensen startede sin karriere i Nørresundby Boldklub (NB) som syvårig.

Som 23 årig blev Henning Jensen hentet direkte fra NB’s Danmarksseriehold til Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen.

Her spillede han i fire sæsoner 125 kampe og scorede 44 mål. Fra 1976 til 1979 spillede han 81 kampe for Real Madrid og scorede 16 mål. Fra 1979-1981 spillede han i Ajax Amsterdam, hvor det blev til 56 kampe og 7 mål.

Herefter vendte Henning Jensen hjem til Danmark og spillede for AGF, inden han i 1984 vendte tilbage til barndomsklubben NB.

Henning Jensen var i 2006 blandt de nominerede, da DBU kårede Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiderne.

Her var han i særdeles fornemt selskab med de øvrige nominerede, som var Michael Laudrup, Preben Elkjær, Brian Laudrup, Morten Olsen, Peter Schmeichel, Allan Simonsen og Jon Dahl Tomasson.

I 2018 kom Henning Jensen i Fodboldens Hall Of Fame.

Henning Jensens Plads og skulptur forventes at stå færdig senest i 2023.

Læs meget mere om det nye område ved Stigsborg her.

Tæt på Aalborg: Årets største bolighandel er en realitet

Skrevet af: Christine Luca Hornemann
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov

Den 5. oktober blev den historiske herregård Langholt Hovedgård sat til salg nær Vodskov for et gigantisk beløb på 74,5 millioner kroner, og var dermed én af de dyreste adresser i Jylland, som var udbudt til salg.

Nu kun 11 dage senere, kan Langholt Hovedgård tage titlen som Danmarks dyreste bolighandel i 2018, hvor ejendommen er solgt til en pris på mindst 73 millioner kroner.

Læs meget mere om boligen her.

Den nøjagtige pris ønsker hverken sælger eller ejendomsmægler at oplyse til MigogAalborg Bolig.

Årets dyreste bolighandel i 2018

Kun 11 dage blev liggetiden på herregården Langholt Hovedgård før landbrugsmægleren Evald Borup kunne meddele, at ejendommen er solgt.

Men hvilken præcis pris ejendommen er solgt til, det vil Evald Borup ikke oplyse.

“Jeg vil gerne bekræfte, at det er Danmarks dyreste bolighandel med planteavl. Men den nøjagtige pris, som ejendommen er solgt for er mellem parterne af handlen,” fortæller Evald Borup, som er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup, til MigogAalborg Bolig.

evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov

Ejendommen har et boligareal på intet mindre end 1.245 kvadratmeter,  og et grund areal på 295,2 hektar, som er fordelt  på skov, park og marker med mere.

“Det er 178 år siden, at der har været en ejendomsmægler på ejendommen sidst. Det er yderst sjældent, at sådan en ejendom kommer i fri handel, da de oftest går i arv,” forklarer Evald Borup.

Herregården har været i samme familie over 100 år

Langholt Hovedgård har været i samme familie siden 1840’erne, hvor familien selv har drevet godset, som har været velegnet til kartoffelavl.

“De nuværende ejere er kommet lidt op i årene, og er klar til at lade ejendommen gå videre til næste hold. De er meget tilfredse med handlen, og de havde ikke forestillet sig, at ejendommen kunne blive solgt så hurtigt,” fortæller landbrugsmægleren Evald Borup til MigogAalborg Bolig.

Køberen er Anders Bundgaard fra Ulsted, som er en af ejerne af Klitgaard Agro A/S.

MigogAalborg Bolig har forsøgt at få en udtalelse Anders Bundgaard, men han ønskede ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Læs meget mere om den vilde bolig her.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Andelsboliger er hotte igen: Så hurtigt rives de væk

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Ejerlejlighedsmarkedet og lejeboligmarkedet er eksploderet med høje priser de sidste par år.

Det har medført at boligsøgende har søgt andre muligheder for at finde et tag over hovedet.

En ny opgørelse fra Boliga viser, at andelsboliger er blevet mere eftertragtet og flere boligsøgende har valgt at blive andelshavere.

Laveste antal af udbudte andelsboliger i 10 år

Schweiziske obligationer, renteswap og konkurs har ofte været sat i forbindelse med køb af en andelsbolig. Men de dage lader til at være talt.

Til trods for de skrækhistorier, som har gjort, at flere har holdt sig væk fra andelsboligforeningerne i adskillige år, så er udbuddet af andelsboligerne lavere end det sidste årti.

Opgørelsen viser, at fra perioden d. 1 april til 1. oktober 2018, har der været 2.716 andelsboliger offentlig til salg.

Det er ikke mange, hvis man kigger tilbage i samme periode i 2013 – der blev der sat 12.569 andelsboliger til salg.

En forskel på intet mindre end 9.853 andelsboliger.

Årsagen til at andelsboligerne er blevet så eftertragtet kan skyldes, at de økonomisk kan være mere tilgængelige end de tilsvarende ejerboliger, mener cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Reakredit Danmark.

”Det er en naturlig konsekvens af de senere års kraftige prisstigninger på ejerboligmarkedet, mens mange andelsboliger er bundet af maksimalpriser,” siger Christian Hilligsøe Heinig til Boliga.

Har du læst vores artikel om hvad forskellen på en andelsbolig og en ejerbolig er – klik her.

En andelsbolig kan kun sælges til den maksimalpris, som andelsboligforeningen har sat andelsværdien til.

Det betyder i praksis, at sælgeren af andelsboligen ikke frit kan bestemme, hvor stor en pose penge andelsboligen skal koste, når den udbydes til salg.

Derfor må boligen højst sælges til den beregnede maksimalpris.

Køberne skal være hurtige på aftrækkeren

Valgmulighederne for køberne har været meget færre end for fem år siden, og opgørelsen fra Boliga viser også, at køberne har skulle træffe en beslutning hurtigere.

Statistik fra Boliga.dk

For også liggetiderne har haft en betydning – de er dalende, hvilket viser hvor eftertragtet andelsboligerne har været i år.

I år nåede en andelsbolig en liggetid på 118 dage på landsplan i gennemsnit.

Sidste år var liggetiden 180 dage, altså et halvt år, og i 2012 på 261 dage. I øjeblikket er liggetiden i Aalborg  gennemsnitlig på 148 dage.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig forventes det økonomiske opsving at fortsætte, og det vil betyde, at der stadig er en efterspørgsel på andelsboliger.

”Det vil bevirke, at der stadig over det kommende års tid vil være stor rift om mange andelsboliger, og at de primært vil blive solgt uden om en ejendomsmægler,” siger han til Boliga.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.