Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bagværk og kaffe af den bedste kvalitet: Nyt kaffehus rykker ind midt i Aalborg

DeKarls gamle lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade stod ikke tomme særligt længe.

Det er dog ikke tøj og mode, du kan glæde dig til mere af, men i stedet et såkaldt kaffehus.

Navnet bliver “Arnessted kaffehus”, og arbejdet med at omdanne lokalerne er allerede gået i gang.

Bag kaffehuset står ægteparret Ane Sund Katborg og Ulrik Falentin Sund.

Ane er præst, Ulrik er psykolog og nu har de besluttet at stable et kaffehus på benene midt i Aalborg centrum.

Det lyder måske som en sjov kombination, men restaurationsbranchen er ikke helt fremmed for parret.

“Jeg har været i restaurationsbranchen i 11 år i Aarhus og har altid tænkt, at jeg ikke var helt færdig med den verden,” siger Ane til MigogAalborg.

Bagværk og kaffe af den bedste kvalitet: Nyt kaffehus rykker ind midt i Aalborg

Kaffebønnerne leveres fra et sublimt kafferisteri ved navn Holy Bean på Fyn, te fra Perch, sodavand og øl fra Ebeltoft Bryghus, Juice fra Depanneur og vin fra Sigurd Müller. Så de går ikke ned på kvalitet.

Derudover har Arnessted kaffehus lavet en eksklusiv samarbejdsaftale med Vejgaard Bageri, der fremover vil levere ”high-end” bagværk til kaffehuset.

Den helt rette placering

Ane Sund Katborg var bl.a med til at skabe Castenskiold, der på daværende tidspunkt var Skandinaviens størst café.

Herefter var hun præst i 14 år, men en gammel passion og kærlighed for cafébranchen har nu skubbet på for igen at åbne noget. 

“Vi har altid talt om derhjemme, at hvis lokalerne, der husede DeKarl, skulle blive ledige, så ville vi springe til, og så skete det. Så tænkte vi, at det var nødt til at skulle være nu,” fortæller Ane.

Ane bliver driftsansvarlig og vil – sammen med et skønt team – være den, man møder i kaffehuset på daglig basis. Ulrik vil primært være at finde bag disken eller rundt i kaffehuset i weekender. 

Hvad sker der med navnet?

Måske har du bemærket et ekstra “S” i Arnessted.

Ane og Ulrik er nemlig en sammenbragt familie, og tilbage i familiens arne for godt 13 år siden fik Ane ved et sjovt tilfælde kælenavnet “Arne”, da en apoteker ved en fejl kom til at kalde hende ved netop det navn.

Og siden den dag har kælenavnet siddet fast i familien.

“Derfor skulle kaffehuset med “Arne” i spidsen naturligvis hedde “Arnes’sted”, mente både min mand og børnene,” fortæller Ane.

Navnet rummer dog også en sjov dobbeltbetydning uden det ekstra S, som de også leger med i logoet. Et arnested er som bekendt et sted, hvor man mødes og et sted, ting opstår.

Og parret er da også meget optaget af at skabe et helt særligt mødested, der ikke kun handler om kaffe og godt bagværk.

“Vores plan er også, at kaffehuset skal rumme spændende aktiviteter som oplæg, små intimkoncerter, strikkeaftener, kaffestop for cykelryttere, løbeklubber og andre gode idéer vores kunder kan komme på,” lyder det. 

Kaffehuset er lige nu under opbygning i de skønne lokaler i Gravensgade 21, der blot ligger i den sprudlende ende af Algade, hvor man kan nyde en masse vin, gin og mad – og nu altså også bagværk og kaffe.

Arnessted kaffehus håber på at kunne med et brag af en åbningsreception den 28. november. 

Da lokalerne skal ændres fra tøjbutik, kræver det dog en godkendelse fra kommunen.

Når den er i hus, kan du altså glæde dig til endnu mere liv i byen!

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.