ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt juleeventyr for studiekammeraterne: Nu kan virksomheder bestille juletræ online

Af Stine Kjølby Christensen

De seneste tre år har kammeraterne, Lars Flensburg Hansen og Christian Willadsen, været at finde på Gabels Torv, hvor de i anledning af julen havde afsat deres december til at sælge smukke juletræer til aalborgenserne.

Desværre bliver der ikke noget glædeligt gensyn med Christian og Lars på Gabels Torv i år. Men det betyder ikke, at Aalborg ikke kan få glæde af kammeraternes træer alligevel.

De Studerendes Juletræssalg er nemlig blevet nytænkt, og er nu blevet flyttet til en online website, hvor virksomheder kan bestille træer – i alle størrelser – lige til døren.

“I og med, at vi begge er blevet færdiguddannede, så var vi selvfølgelig også nødt til at gentænke vores koncept og ikke mindst navnet De Studerendes Juletræssalg,” fortæller Christian med et grin.

“Da vi startede i sin tid, var det for at tjene nogle penge ved siden af vores studie og med et ønske om at bringe skoven ind i byen.

Det skulle være nemt at købe og få et juletræ med hjem – også selvom du bor i centrum,” forklarer han.

Nyt juleeventyr for studiekammeraterne: Nu kan virksomheder bestille juletræ online

Ikke bare iværksættere

Generationen af unge iværksættere er stærkt voksende, og netop denne titel havde Lars og Christian da også med i deres overvejelser, da de skulle beslutte, hvordan de ville drive deres lille virksomhed videre.

“Vi skulle finde ud af, om vi ville være iværksættere – eller i stedet en ny generation, der havde styr på det, vi havde sat os for. Og det synes jeg, at vi har.”

Christians far har drevet Grue Plantage i mere end 30 år, og nu har Christian og Lars, med deres erfaring fra Gabels Torv, fundet en moderne måde at revolutionere juletræssalget på.

“Vores oplevelse i Aalborg var, at der var ret stor efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil have leveret vores træer til døren. Det er netop, hvad vi kan tilbyde i år.

Vi synes selv, at vi har forsøgt at gribe juletræssalget an på en moderne måde, for folk er altså bare i stigende grad mere tilbøjelige til at købe et juletræ online – på den måde undgår man at skulle sende en medarbejder afsted og bruge en masse tid på dét,” forklarer Christian.

Med kun to klik kan en virksomhed altså bestille lige præcis det slags træ, de drømmer om – og få det leveret på den dag, de ønsker.

Som tilkøb kan du få alt fra julepynt, juletræsfod – samt muligheden for, at træet også kan afhentes igen, når julen er forbi.

Styrker virksomhedens grønne profil

Foruden det praktiske aspekt i drengenes nye koncept, er der også en ekstra fordel for virksomhederne, der ønsker at styrke deres grønne profil.

”For at skåne naturen i forbindelse juletræsproduktionen benytter vi bl.a. naturens egne metoder til at bekæmpe skadedyr og sygdomme i vores afgrøder, ligesom at vi foretrækker naturlig gødning fremfor kunstgødning” siger Christian.

“Derudover har vi ligeledes valgt at afsætte en hektar til genplantning af de pottetræer, vi sælger – når julen er slut, kan vi hente dem igen og genplante dem i plantagen.

På den måde er de med til fortsat med til at skabe liv for masser af dyr og binde en masse CO2.

Virksomhederne kan selvfølgelig også tage dem med sig hjem og plante i egen have.”

Nyt juleeventyr for studiekammeraterne: Nu kan virksomheder bestille juletræ online

Flere kommuner har allerede indført grønne målsætninger, der på sigt skal sørge for, at der bliver plantet en masse nye træer – Christian og Lars forventer selv, at de inden år 2025 har genplantet intet mindre end 8.000 pottetræer.

“Vi spår vores lille projekt en lovende fremtid, og vi kan se, at vi allerede er nogle skridt foran flere konkurrenter i forhold til at være miljøbevidste i vores produktion.

Vores kunder kan dermed både få en nem og praktisk løsning på anskaffelse af årets juletræ – og samtidigt styrke deres grønne profil.

Det synes vi er win-win!”

Hvis du forudbestiller dit juletræ inden d. 10. november, får du desuden 10 % rabat på din ordre.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også