Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set det? Nyt grønt byrum er skudt op i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

I foråret skød der et nyt rekreativt byrum op på havnefronten til stor glæde for mange aalborgensere, der allerede har taget det flittigt i brug.

For mange har det været en tiltrængt udvidelse af Jomfru Ane Parken, som er den eneste grønne park ved havnefronten i midtbyen.

Planerne for det lille område mellem Limfjordsbroen og Restaurant Bone’s har også længe være i støbeskeen.

Kigger man tilbage på kommunens plan- og projektredegørelse for Havnefronten tilbage i 2007, er det tydeligt i projekttegningen, at området tættest på Limfjordsbroen skulle have beplantning.

Har du set det? Nyt grønt byrum er skudt op i Aalborg

Livet går som bekendt ikke altid efter planen, og i stedet for at fungere som et grønt område, var pladsen i mange år en parkeringsplads.

I november 2021 begyndte arbejdet med at nedlægge parkeringspladsen og omdanne til det et nyt rekreativt byrum, og i april i år stod det altså færdigt.

Projektleder Charlotte Kragh-Pedersen fra Anlæg og Vejforvaltning fortæller til MigogAalborg, at der stadig mangler nogle småting, før det er 100% færdigt. Det drejer sig om et sidste lag asfalt, små lysspots i bedene og nogle blomster.

Har du set det? Nyt grønt byrum er skudt op i Aalborg

Har du set det? Nyt grønt byrum er skudt op i Aalborg

Sidste etape af Aalborg Havnefront

Da vi i november 2021 talte med Charlotte Kragh-Pedersen om starten på projektet, forklarede hun, at parkeringspladserne skulle permanent væk og erstattes af et nyt byrum.

“Aalborg Kommune graver, fordi sidste lille etape af Aalborg Havnefront udføres nu. Den tidligere parkeringsplads øst for Limfjordsbroen har i mange år fungeret som parkeringsplads og med jævne mellemrum også byggeplads, men dette bliver sidste gang,” forklarede hun dengang.

“I starten af 2022 forventes det, at et nyt rekreativt byrum står færdigt. Arealet indrettes med ny brostensbelægning rundt om trappen til Limfjordsbroen og rundt om bropillen, ny asfalt på promenaden og et nyt byrum med stenmel og bede med beplantning og belysning.

Stelerne (hæve-/sænkepullerterne) på hjørnet af Bone’s flyttes op til Limfjordsbroen, så det kun er muligt fremadrettet at foretage venstresving langs kajen mod vest.”

Har du set det? Nyt grønt byrum er skudt op i Aalborg
Sådan så området ud i november 2021, da arbejdet med omdannelsen begyndte.

Del artikel

Andre læser også