Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anerkendt kunstner står bag: Nyt gavlmaleri skudt op i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

Det har piblet frem med kunst i bybilledet de seneste år som et resultat af gavlmaleriprojektet Out in the Open.

Det betyder, at man gennem de sidste 10 år har kunnet opleve det friske pust, de mange gavlmalerier har givet til byen.

Aalborgs borgere har taget de mange gavlmalerier til sig, gjort dem til sine egne og glædet som over at have kunst tæt på i hverdagen.

Og nu står et spritnyt gavlmaleri klar. Det skriver KIRK Gallery i en pressemeddelelse.

Flere gavlmalerier på vej

Folk kunne overvære tilblivelsen af et helt nyt værk af den franske street art-kunstner SWED d. 1. april.

Her stod SWED i KIRK Gallerys gård, i Danmarksgade, hvor han også fortalte om det at være gavlmaler, der rejser verden rundt for at udføre sin kunstform.

Målet med gavlmaleriprojektet har netop i høj grad været at dele glæden ved kunsten og det ekstra krydderi det tilfører, med alle borgere på gader og stræder, og ikke kun de få der kommer i gallerierne.

At få kunst af højeste kvalitet ud til de mange og ikke blot de få, på en let tilgængelig måde.

Samtidig har det været ønsket at tilføre Aalborg et energisk internationalt kunstnerisk udtryk, hvor omverdenen nu i høj grad har fået øje på Aalborg. 

Dette ikke mindst i kølvandet på det dokumentarprogram, galleriet lavede om gavlmaleriprojektet med National Geographic i 2021.

I løbet af foråret og sommeren vil mange nye gavlmalerier følge.

Del artikel

Andre læser også