Nyt fra Skråen: Kom til Onkel Reje for en 50’er i Karolinelund

Der er ingen Fredagsfester eller Skovrock denne sommer grundet Corona.
Men Skråen har heldigvis fundet en mellemvej, hvor vi stadig kan komme til arrangementer i mindre skala i Karolinelund. De kalder det for Fredagshygge i Karolinelund.
I lørdags besøgte Hr. Skæg Fredagshygge, og det var en rigtig dejlig eftermiddag for store og små. Efter eventet var der efterspørgsel på mere her i børnenes skoleferie, og nu er endnu et arrangement meldt ud.
Onkel Reje har nemlig sagt ja til at komme til Aalborg og skabe ekstra Fredags Hygge i Karolinelund for hele familien fredag d. 7. Aug. kl. 16.
Takket være tilskud fra Aalborg Kommunes Sommeraktiviteter for børn og familier bliver entreen til Onkel Reje på kun 50 kr. incl. gebyr.
Man skal være hurtig i forsalget
Der er kun 490 billetter, så det gælder nok om at være hurtig i forsalget.
Onkel Reje er kendt fra Ramasjang og er DR’s egen underholdende og skæve karakter, som leverer et show, der kan få både børn og voksne til at grine.
Det bliver sjovt og helt sikkert lidt upassende, når Onkel kommer og giver en lærerig oplevelse.
ONKEL REJE
Fredag 7. Aug. kl 16 i Karolinelund
Forsalg kun 50 kr. incl. gebyr