Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

Af Emil Kjær Jørgensen

Selvom mulighederne står i kø, når man vil handle nyt og lækkert tøj til familiens mindste, er Danmark blevet ramt af en vaskeægte secondhand-bølge, hvor brugt tøj kan skifte hænder og dermed spare både miljøet og pengepungen for unødig belastning.

Og nu har endnu et koncept set dagens lys, sådan at både kommende og nuværende forældre i Nordjylland kan være med på trenden.

I forstaden Gistrup, kun få kilometer fra Aalborg, har Nanna Hyllested nemlig åbnet Den Grønne Ælling, der sælger brugte børnesager i lækre omgivelser.

Den Grønne Ælling klækkede den 12. april, og den har allerede fået en flyvende start.

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

Et børneunivers uden lige

Hvis du går med en lille iværksætter i maven, eller ønsker du blot at få solgt ud af det tøj, udstyr eller legetøj, som blot ville tage unødig plads på loftet, kan du leje en stand i Den Grønne Ællings lyse lokaler, hvor du får udleveret alt det praktiske: lige fra stregkoder, bøjler og mærkater, der viser størrelsen.

“Vi sælger alle prisklasser af tøj, og ikke kun highend-mærker.

Det eneste krav er, at tøjet skal vaskes inden og ikke have huller. Selvom tøjet står for det primære salg, så er man er også velkommen til at sælge ud af legetøj, bøger, ventetøj eller barnevogne,” forklarer Nanna.

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

Og det er svært ikke at lade sig rive med, når man først er gået i gang.

Under lejeperioden kan man nemlig følge med i sin stand under “Mit Salg” på hjemmesiden, hvor alle indtæger bliver løbende registreret.

Udgifterne bliver holdt på et minimum i form af en fast standleje og 15 % i salgsgebyr.

”Vores lejere oplever rigtig flotte salg, og for nogen går der jo sport i at kunne tjene mest muligt på de ting, der ellers ville blive glemt i kælderen”

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

En uforpligtende oplevelse for alle

Er du derimod mere shoppetrængende, så kan du selvfølgelig også “nøjes” med at gå på opdagelse i det store børneunivers.

Her findes alt fra billigt designertøj til brugte barnevogne – og der er store penge at spare.

“Vi har lagt meget vægt på, at det skal være en uforpligtende oplevelse at gå rundt i butikken. Vi er selvfølgelig mere end glade for at hjælpe, hvis man har spørgsmål, men man er også velkommen til at blot at gå rundt og ose,” fortæller Nanna.

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

Når man har fået fyldt indkøbsnettet op med billige børnesager, betaler man blot ved kassen med kontanter, MobilePay eller kort.

Selvom butikken kun har godt to måneder på bagen, er der allerede gået konkurrence i at finde de bedste tilbud.

”Vi opdaterer dagligt vores Facebook og Instagram med de nyeste varer, og ofte ringer folk med det samme for at købe og få varen lagt til side.”

Oplagt udflugtsmål for mødregrupper

Udover en hyggelig stemning, lægger man også vægt på, at rammerne tilbyder andet end blot billige børnesager.

“Vi har valgt at skabe nogle omgivelser, hvor det at handle brugt skal være en lækker oplevelse. Vi har brugt meget tid på at indrette lokalet, så der er så gode forhold, som overhovedet muligt.”

Derfor finder man også både pusleplads, toiletter og gratis parkering lige foran butikken.

Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig Nyt børneunivers gør det smart: Den Grønne Ælling sælger dine ting for dig

Den Grønne Ælling skal nemlig være et sted, hvor folk har lyst til at være.

Især er mødregrupper blevet glade for at mødes i butikkens lounge-afdeling, hvor der både er et lækkert sofaområde, mikrobølgeovn, gratis te/kaffe og selvfølgelig mulighed for at shoppe løs i de mange stande.

”Vi har ofte mange barnevogne herinde, og dejlige kravlende børn overalt. Det er så fedt!  Vi har valgt store og åbne lokaler, hvor der skal være plads til børn. Her skal forældrene ikke få svedeture over, at børnene er i hopla.

Den Grønne Ælling skal være et frirum for både børn og voksne … og så har vi selvfølgelig også lidt bolcher, hvis blodsukkeret bliver lidt for lavt.”

Meget mere end en butik

På kun få måneder har Nanna allerede skabt et succesfuldt børneunivers – man fristes næsten til at sige, at ællingen er blevet til en flot og smuk svane.

Og hun har allerede flere nyheder i støbeskeen for butikken, afslører hun over for MigogAalborg.

“I fremtiden kommer vi til at afholde en masse spændende og relevante events, og vi er enormt stolte af, at det første i række bliver et foredrag med familierådgiver Lola Jensen.”

Udover et spændende foredrag med Lola Jensen, vil man på aftenen også møde Storm Advokatfirma, som kort vil fortælle om hvorfor kedelige juridiske dokumenter, er vigtige når 2 bliver til 3.

Billetterne til foredraget er netop blevet sat til salg, og du finder mere info her.

Du kan finde meget mere info om Den Grønne Ælling her.

Del artikel

Andre læser også