Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Område skal forvandles: Går videre med planer om nyt biografcenter i Aalborg

Af Michael Qureshi
Arkivfoto, Unsplash
Arkivfoto, Unsplash

I fremtiden kan det være, at beboere i Øgadekvarteret og Vejgaard ikke får særligt langt til biografen.

By- og Landskabsforvaltningen har ved deres seneste møde indstillet til, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til en lokalplan for et større område på Østerbro centralt i Aalborg.

Et 29.000 kvm stort areal mellem Skibsbyggerivej, Nyhavnsgade og Østre Allé, hvor FOA Nordjylland og det nyligt lukkede Østerport Auto ligger, planlægges omdannet til boliger, biografcenter og kontor.

Det er over for bl.a. Shell 7-Eleven og SKAT’s kontorbyggeri i Øgade-kvarteret, at det nævnte område er placeret.

Tidligere var forslaget om nyt biografkompleks på vippen, men nu er der altså grønt lys til at arbejde videre med denne del.

Kedeligt område

En gruppe af virksomhedsejere har set en mulighed for at omdanne det lidt “kedelige” område til et boligområde blandet med serviceerhverv, publikumsorienteret erhverv, som en biograf hvor flere aktører har vist interesse for området.

Det var i februar, at det første gang kom frem, at der var interesse fra større aktører om at bygge et nyt biografcenter i byen.

I dag har Nordisk Film Biografer biografcentre i Kennedy Arkaden samt i Shoppen i City Syd.

Desuden er Biffen placeret i Nordkraft, hvor man ofte skiller sig ud med andre genrer end de klassiske Blockbuster-film.

Om det er Nordisk Film Biografer, CinemaXX eller en tredje spiller på biografscenen som står på spring, vil man ikke kommentere på.

Kommet en del indsigelser

Der er i løbet af processen med fordebat kommet en hel del indsigelser, men ikke nogen som indtil videre har sat en stopper for projektet.

Planer om også at etablere en dagligvarebutik på det nævnte areal er dog skrottet.

I løbet af fordebatten er det blevet klart, at områdets miljøudfordringer kan være mere begrænsende for udviklingen af planområdet end tidligere antaget.

Det drejer sig særligt om risiko for lugtgener fra pumpestationen. Dette skal derfor kortlægges for at kunne vurdere om der kan udvikles for følsomme formål som eksempelvis bolig, institutioner og kontor. 

Det skriver By- og Landskabsforvaltningen selv.

FOA ønsker konkret at skabe et nyt kontorhus, som en del af et større projekt skabt i et samarbejde mellem de forskellige grundejere i området.

Projektets hovedidé er at opgradere og samle området til en helhed, hvor de eksisterende boligejendomme indgår i en karréstruktur, der fortsætter bebyggelsesstrukturen fra Østerbro-kvarteret.

By- og Landskabsforvaltningen foreslår dog, at man ikke bygger højere end i fem etagers højde.

Du kan læse mere her

Del artikel

Andre læser også