Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Af Stine Kjølby Christensen

Det gode vejr indbyder i den grad til at nyde godt af Aalborgs fantastiske omgivelser.

Sidste år druknede bylivet næsten i regn, og de mange udendørsterrasser og -gårdhaver kom aldrig rigtig til deres ret.

Men i år er en helt anden snak; og derfor har flere af byens caféer og restauranter også gjort deres bedste for at opgradere faciliteterne, så frokosten også kan nydes under den blå himmel.

Et nyt åndehul i byen

Også i én af byens helt store arkitektoniske stoltheder, Utzon Center, har man i år gjort lidt ekstra, for at gæsterne kan nyde mad og hyggeligt selskab i inspirerende og fuldstændig unikke omgivelser.

“Vi har længe haft et ønske om at give noget mere liv og atmosfære til vores uderum – men det er også vigtigt for os at være tro mod den helhedsfortælling, som vi repræsenterer her på Utzon Center,” fortæller projektkoordinator, Nanna Gyrithe Jardorf.

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Nu står den stemningsfyldte Atriumgård endelig færdig, og man må sige, at det er lykkes Utzon Center at integrere elementer, der blender ind i omgivelserne, som om de altid har været der.

Utzon Center ligger (bogstaveligt talt) kun et stenkast fra fjorden, og den friske fjordluft er også et trækplaster i den smukke gård, der omkranses af den ikoniske bygning.

Her inviteres gæsterne indenfor til en tiltrængt pause – kun få skridt fra Aalborgs pulserende byliv.

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Skandinavisk design og knasende fjordliv

Når du træder ind i gården, vil lyden af strandskaller og muslinger knase under dine fødder, mens Skageraks strandstole og smukke træbænke indbyder til en plads i solen – og skulle du allerede have fået nok D-vitamin, så kan de danskdesignede parasoller i stedet kaste lidt skygge på tilværelsen.

Atriumgården er indrettet således, at man ganske uformelt kan sætte sig og nyde godt af det fredfyldte åndehul, uanset om man bare trænger til et lille hvil, en is eller en bid mad fra Restaurant JØRN.

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Gårdhavemenu med masser af rosé

Imens den smukke bygning danner rammerne for gården, er det Utzon Centerets egen restaurant JØRN, der står for den gastronomiske oplevelse.

JØRN er mest af alt en brunch- og frokostrestaurant med sæsonbetonede råvarer i højeste kvalitet, men ud over den faste menu, så tilbyder restaurant JØRN også en særlig gårdhavemenu med blandt andet Fish n’ chips, sliders og sommersalater.

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Tanken er, at maden skal kunne nydes i helt uformelle rammer med plads til både børn, unge og voksne omkring bordet.

“Vi ligger jo helt nede ved havnebassinet, så det var oplagt at invitere den stemning med indenfor,” forklarer Nanna og fortsætter:

“Blæsten kan være ret kraftig helt nede ved vandet, men her i gården får du både fjordkig og naturligt læ i rum til at slå sig ned med et glas rosé og nyde den skandinaviske sommervibe.”

Nyt åndehul på havnefronten: Utzons Atriumgård er helt unik

Ikke bare arkitektur

Selvom Utzon Center for mange mest af alt bliver betragtet som et spektakulært bygningsværk på havnefronten, så ønsker centeret også, at aalborgenserne ikke kun nøjes med at beundre huset – men også bruge det.

“Rent arkitektonisk er Utzon Center noget vi virkelig kan være stolte af i byen, men bygningen kan meget mere end dét. Vi er også et kreativt hus med plads til nysgerrighed, leg og læring.

Vi huser blandt andet byens arkitektur- og designstuderende og har løbende en masse aktiviteter for børn. Vi vil gerne invitere til, at både lokale og turister oplever og bruger rammerne – og det gælder naturligvis også i atriumgården,” slutter Nanna.

Atriumgårdens nye indretning er blevet skabt i tæt samarbejde med Skagerak Denmark.

Atriumgården følger åbningstiderne for Utzon Center:


Mandag: Lukket, dog åbent i sommerferien i uge 27-31 fra 11:00 – 17:00

Tirsdag-fredag: kl. 11-17 (torsdag til kl. 21)

Lørdag-søndag: kl. 10-17

Del artikel

Andre læser også