Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyhed fra Nibe Festival: Køb næste års billet allerede fra august

Af Frederikke Hougaard Hansen

Nibe Festival 2019 har nået sin ende – og det har været en ubetinget succes.

Stemningen i Skalskoven var på intet tidspunkt præget af regn eller blæst, og det var med brede smil både festivalleder, Peter Møller Madsen, og formand, Thomas Larsen, mødte op til festivalens sidste pressemøde i lørdags.

Nibe Festival 2019 er gået over al forventning, og det er nu tid til at reflektere over, hvilke ændringer der skal ske til næste år.

Én af de disse kommer allerede til at have konsekvenser inden for en overskuelig fremtid:

Nibe Festival vil nemlig forlænge sæsonen, sådan at næste års festivalgæster allerede kan sikre sig sin billet fra 14. august. 

Historisk rift om billetterne

Noget som formand, Thomas Larsen, kan konstatere efter årets festival er, at der har været historisk rift om billetterne.

Allerede i maj måned kunne Nibe Festival melde udsolgt på onsdagsbilletter.

Dels kan det skyldes de store topnavne, der i år har været på programmet, som f.eks. Westlife og MØ, der begge spillede onsdag, men der er ingen tvivl om, at stemningen i Skalskoven får folk til at vende tilbage. Igen og igen.

Nyhed fra Nibe Festival: Køb næste års billet allerede fra august

En lille uge inden festivalens start, kunne organisationen melde totalt udsolgt på alle slags billetter – og det, på trods af, at der i år i forvejen blev sat flere til salg end nogensinde.

Den store efterspørgsel på billetter resulterede desværre også i en sag om intern svindel, hvor en række personer er blevet politianmeldt for at sælge fysiske armbånd, hvilket Nibe Festival slår hårdt ned på.

Derfor vil der næste år kun være tre personer, der har adgang til armbåndene.

Forsalget starter nu 14. august

Nibe Festival nu besluttet, at billetsalget til næste års festival allerede bliver skudt i gang d. 14. august 2019.

“Billetsalget til næste års festival starter allerede i august fremfor 1. december.

Vi smider første navn på omkring den tid, så det giver mening for os også at starte salget tidligere,” fortæller Thomas Larsen.

Nyheden om det tidligere billetsalg er blandt andet delt på plakater i Skalskoven, der opfordrer folk til at sætte et tidligt X i kalenderen.

Som nævnt på et tidligere pressemøde, har Westlife meldt ud, at de gerne vender tilbage til Skalskoven.

Med interesse fra et så stort navn som Westlife, er der altså høje forventninger til næste års line-up.

Du kan købe din billet via dette link.

Del artikel

Andre læser også