Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Teatersucces gentages i marts: Nye unikke teaterstreaminger fra Aalborg Teater

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Aalborg Teater har haft kæmpe succes med det online teaterstreaminger man – kvit og frit – kan “gå” i teatret hjemme fra sofaen.

I de kommende uger inviterer Aalborg Teater igen indenfor til nye spændende teateroplevelser, når de henholdsvis den 13. marts og 20. marts streamer forestillingerne “The Robot Project” på Lille Scene samt Cyrano i Juri Butosov’s fantastiske opsætning på teatrets Store Scene.

Du kan blive lidt klogere på handlingerne her:

The Robot Project – Kan man lære en robot at være menneskelig?

Hvad sker der når det lykkes at udstyre en kunstig intelligens med bevidsthed? Det stiller mennesket overfor nogle store beslutninger og en række svære opgaver. For hvad er intelligens og bevidsthed i det hele taget? Er en robot med kunstig bevidsthed et levende væsen?

Hvordan forklarer man en nysgerrig robot, hvorfor man har skabt den? Hvordan lærer man den at forstå sig selv og verden? Hvordan lærer man den om mennesket og om følelser og vores værdier – de menneskelige og etiske værdier som fremtidens robotter helst skal kunne forstå og følge, hvis vi vil undgå katastrofer?

Projektet tager de store spørgsmål op, som fremtiden med AI – Artificial Intelligence – og robotter rummer, og eksponerer dem gennem humor og poesi. På scenen er virkelige robotter, kunstigt intelligente AI’er og ét levende menneske. The Robot Project er en unik, underholdende og tankevækkende menneske-robot forestilling efterfulgt af en interaktiv talk med en af Danmarks førende eksperter i udfordringerne ved AI og intelligente maskiner.

Det prisvindende teaterensemble Flyvende Grise har siden 1999 skabt humoristiske, finurlige og poetiske forestillinger. I Nordjylland har de bl.a. præsenteret forestillingerne Filth (2001) og Historien om alt (2010).

Lørdag den 13. marts 2021 kl. 19.00 vil det være muligt at streame forestilling via aalborgteater.dk/aat-stream.

Oplev den sitrende, rå og poetiske opsætning af Cyrano på stream

Yuri Butusov er berømt for sine avantgarde iscenesættelser af klassikere. Intet er helligt, når Butusov instruerer. Han omarrangerer, sletter, gentager og gentænker scener og karakterer og skaber derigennem sit helt eget, unikke kunstværk. Hans stil er ofte blevet sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst.

Butusovs udfordrende og spektakulære iscenesættelser er blevet decideret kult verden over i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og endda vises som film i biografer verden over.

Cyrano er en kærlighedshistorie om den sarte Roxane og den stærke Cyrano i et sitrende, jazzet, poetisk og eksperimenterende sansebombardement af fysisk teater, akrobatik, lyrik og musik, befolket af skæve eksistenser i en rå og medrivende verden.

Cyrano er fra naturens side udstyret med en gigantisk næse, og derfor er han sikker på at ingen kvinde vil kunne elske ham. Men man kan godt forelske sig alligevel, og det gør han – i Roxane. Hun elskes desværre også af soldaten Christian, Cyranos bedste ven.

Hovedrollen i dette romantiske drama om kærlighedens mest berømte ghoaswriter spilles af Martin Ringsmose. Den skønne Roxane spilles af Bolette Nørregaard Bang. Desuden medvirker Lars Topp Thomsen, Steffen Berenthz Eriksen, Østen Borregaard Simonsen, Jørgen W. Larsen, Ferdinand Falsen Hiis og Sebastian Aagaard-Williams.

Denne mesterlige opsætning af Cyrano kan streames lørdag den 20. marts 2021 kl. 19.00aalborgteater.dk/aat-stream.

Del artikel

Andre læser også