Nye tigerunger i Aalborg Zoo: Nu kan du snart se dem

Det er ikke hver dag, at to nye tigere kommer til verden i Aalborg.
Men Aalborg Zoo har siden 22. april gemt på en lille sød hemmelighed. For her mødte dyrepasserne nemlig ind til tigermor og to små tigerunger.
Siden har man haft Rovdyrhuset delvist spærret af for at give den lille tigerfamilie helt ro ovenpå fødslen.
Men lørdag morgen melder Aalborg Zoo, at man fjerner afspærringen, så man kan komme ind i Rovdyrhuset og se de to nye skønne tigerunger.
Løveunger kom til verden sidste år
Sidste år i juli kom også hele fire løveunger til verden i Aalborg Zoo. Men det var først i august, at de kom udenfor i selve anlægget.
Man må også formode, at de to små tigerunger skal forblive indenfor, indtil de vurderes til at være store og nysgerrige nok til at komme udenfor i den store verden.
Men indtil kan man altså få et glimt af dem på afstand i selve Rovdyrhuset.
Se videoen af de små kære tigerunger