Nye store navne afsløret: Kæmpe koncert-brag til Hjallerup Marked

Der er få traditioner i Nordjylland, der samler så mange mennesker som Hjallerup Marked.
Hvert år strømmer tusindvis af gæster til det enorme markedsområde for at opleve den helt særlige stemning med musik, fest og markedsliv.
I 2026 bliver det endnu engang festligt og fantastisk til Nordjyllands største gratis-event.
Fra den 4. til 7. juni vender Hjallerup Marked tilbage, og som altid bliver festlighederne skudt i gang med den store åbningsfest torsdag aften, når HJALLERUP LIVE endnu engang indtager det ikoniske markedstelt.
Der er lagt op til en aften med masser af energi og stærke musikoplevelser, og nu er plakaten snart fyldt ud med alle navnene.
Giga 90’er hit på Hjallerup
Endnu engang er de fundet på den helt store hylde, hvor der er garanti for masser af fest og ikke mindst noget for enhver smag.
Seneste navn på plakaten er et gigantisk 90’er navn, som flere gange har været blandt hovednavnene til Vi Elsker Tour’en, som er verdens største 90’er fest.
Der er nemlig tale om LASGO, som tager verdenshittet “SOMETHING” med til Hjallerup.
Det er et hit, som langt de fleste kan synge med på. Om man var barn i 90’erne eller ung i dag for på Tik Tok hitter sangen også med den norske hitmager Øvi Glifsen – bedre kendt som LASGO.
Hun har derudover også flere hits med i bagagen, så det bliver et festfyrværkeri med hende på scenen til Hjallerup live.
DJAMES BRAUN er desuden klar til at sætte gang i festen torsdag den 4. juni med deres velkendte hits som “Fugle”, “Ugler” og “Er Der”.
Duoen lover masser af feststemning og positive vibes i markedsteltet.

Dansk DJ og producer med store hits
Derudover vender HEDEGAARD tilbage til Hjallerup.
Den danske producer og DJ har gennem årene leveret store hits som “Happy Home”, “Twerk It Like Miley” og “SA-MY-D”, og publikum kan forvente et energifyldt show med tunge beats og høj festfaktor.
Der er i alt fem artister på plakaten til torsdagskoncerten, og det sidste navn bliver offentliggjort i næste uge.
Der er lagt op til et af de helt store navne, som alle kender.
Bag arrangementet er ambitionen heller ikke til at tage fejl af.
“Ambitionen er et tætpakket markedstelt, højt humør og en bragende start på årets Hjallerup Marked 2026,” lyder det fra formand Michael Ottesen.
Hjallerup Marked finder sted fra den 4. til 7. juni 2026.