Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

FOKUS er klar med sommerhold: Skal du have hjælp til at holde de gode vaner?  

Af Stine Kjølby Christensen

“Undersøgelser viser, at det i gennemsnit tager 66 dage at etablere en ny vane, men det er de små ændringer, der gentages i de samme omgivelser, som skal til for at have succes med fx din træning og mentale velvære; fremfor en større livsstilsændring”

Stian Ingemann-Molden, Fysioterapeut, Cand. San. MSK

FOKUS Aalborg går all in frem til sommer, og du kan være med!

’’Vi er overvældet over den store interesse efter corona, og vi vil derfor imødekomme de lange ventelister med ikke mindre end 30 ekstra hold frem til sommerferien, ” fortæller Morten Christiansen, Kommerciel Chef ved FOKUS Aalborg.

En masse spændende sommerhold

Flere kan derfor få glæde af FOKUS’ tilbud, som dels er en forlængelse af sæsonen, og dels en mulighed for at prøve nye og eksisternede hold af.

Samtidig giver disse kortere forløb og færre mødegange mulighed for, at fastholde eller opstarte en ny god vane.

Sommerholdene er også til dig, der måske ikke har været på hold i FOKUS før, og som vil ind i den gode vane – og ikke mindst være en del af fællesskabet.

De ekstra hold er opdelt i seks forskellige kategorier, så du nemt kan finde det, der interesserer dig: Vand, Keramik, Pilates/Yoga, Udehold, Famile og Andet:

CrossFit i vand

Er en tur i bølgen blå ikke nok til at tilfredsstille din indre vandhund – eller har du derimod brug for et bassin, hvor du kan se bunden og uden risiko for brandmænd, så er en plads på FOKUS’ vandhold i Vejgaard lige sagen.

Udover de i forvejen populære vandgymnastik-hold, er der også våde nyheder på menuen. Blandt andet “CrossFit i vand”.

CrossFit har i den grad vundet manges hjerte ved at kombinere hård styrke og pulstræning, og det kan du nu opleve i bassinet i Vejgaard hos FOKUS.

Derudover finder du en lang række hold af det populære “Puls og Power” eller “Vandgymnastik”.

Se alle FOKUS’ Vandhold her. 

FOKUS er klar med sommerhold: Skal du have hjælp til at holde de gode vaner?  

Keramik for alle

I de nye lokaler på Strandvejen finder du FOKUS’ populære keramik-kurser, der altså også afholdes frem til sommeren.

Det nye populære koncept fortsætter med navnet “Keramik på barsel”, hvor I (baby og dig) kan få et par hyggelige timer sammen.

Her er der nemlig plads til, at du kan være mor eller far, mens du er kreativ, og måske kan du endda snige dig til at låne en lille babyfod til din keramikgave til bedstemor?

Mens du ammer, pusler og digge-digger kan du samtidig lære en helt masse teknikker inden for lerets verden – win win!

Folk uden børn er selvfølgelig også velkommen både på dette hold og alle andre sommerhold i Keramikken.

Er du mere til workshops, så kan du også se frem til flere forskellige slags de kommende måneder.

Se alle FOKUS’ Keramikhold her. 

FOKUS er klar med sommerhold: Skal du have hjælp til at holde de gode vaner?  

Skal du i gang (igen)? 

Har du længe gået og overvejet, om yoga eller pilates mon er noget for dig, så byder sommeren også på nogle helt oplagte muligheder for at prøve det af.

Her tilbyder FOKUS et udvalg af sommerhold, hvor du netop kan se den pågældende motionsform an – og eventuelt fortsætte, når sommeren er ovre.

På holdene kan du bl.a. se frem til:

  • At få trænet din balance
  • At blive udfordret med nye fysiske øvelser
  • Generel udspænding og afspænding

Se alle FOKUS’ Pilates- og yogahold her. 

FOKUS er klar med sommerhold: Skal du have hjælp til at holde de gode vaner?  

Nyder du at være ude?

Efter stor efterspørgsel på udehold har FOKUS igen i år både udendørsyoga, SUP yoga i Fjordparken og Naturterapi.

På udeholdene kan du nyde alt det gode ved de forskellige discipliner – til lyden af fuglefløjt, vind i håret og solens varme.

Se alle FOKUS’ Udehold her. 

Familieaktiviteter 

Inden sommerferien står for døren, har FOKUS masser af bud på familievenlige aktiviteter, der både kan stimulere ungerne og ikke mindst give jer den helt rigtige kvalitetstid sammen.

“Plask og leg” er blandt andet på programmet, hvor børn helt ned til 1-års-alderen kan lære at begå sig i vandet og dermed opnå en tryghed gennem sjove lege og spændende øvelser.

Holdene er tilrettelagt efter alder, så I som familie kan finde lige præcis det, der passer jer allerbedst.

Se alle FOKUS’ Familiehold her. 

FOKUS er klar med sommerhold: Skal du have hjælp til at holde de gode vaner?  

Der er altså nok at vælge mellem, og rig mulighed for at bevare og prøve kræfter med nye aktiviteter, når FOKUS inviterer til sommeraktiviteter for hele familien.

Er du ikke lige til hold i vand, keramik eller noget med børn, så tag et kig i kategorien “Andet“, inden du afskriver sommeraktiviteter hos FOKUS. Her finder du bl.a. introforløb til sproghold og Qi Gong.

Er sommeren allerede fyldt, så tag et kig på de kommende efterårshold med opstart i slutningen af august.