Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye skærpede regler: Kun få må køre i vilde rutsjebaner ad gangen

Af Michael Qureshi

Landets forlystelsesparker må allerede i denne uge genåbne.

Det betyder nødvendigvis ikke, at det er alle, som gør det, og indtil videre fastholder Fårup Sommerland en åbningsdato d. 11. juni.

Men i dag er der kommet opdaterede og skærpede retningslinjer fra myndighederne i forhold til forlystelser.

Det gælder forlystelser, der giver anledning til råben og skrigen samt forlystelser med kraftig bevægelse eller rotation. Det får betydning for de vildeste rutsjebaner i Fårup Sommerland.

Har betydning for tre forlystelser

Det melder forlystelsesparken selv ud onsdag eftermiddag. Her vil man i første omgang indtil reglerne ændres kun køre med en familie eller gruppe ad gangen.

“Konkret forventer vi, at det kommer til at have betydning for Saven, Falken og Orkanen, da de skærpede regler kun gælder for forlystelser der er i kraftig rotation eller bevægelse og medfører råb og skrig og hvor der ikke er en afskærmning.

Vi forstår til fulde de frustrationer alle jer med sæsonkort og billetter til Fårup sidder med – og vi deler jeres frustration over, at de regler vi har arbejdet hen imod de senest par uger, nu bliver ændret,” lyder det fra Fårup Sommerland.

Er klar på at finde løsninger

De har dog som altid ja-hatten på, selv om de nye regler giver dem enorme udfordringer i forhold til kødannelse og så videre.

“Vi sætter en dyd i at skabe en sjov og sikker oplevelse for vores gæster. Derfor skal vi også nok finde en ordentlig måde at løse den her udfordring. Vi er heldigvis i træning i det med at være omstillingsparate og finde nye løsninger,” lyder det.

AALBORG SUSHI FESTIVAL – FÅ LÆKRE MENUER TIL 99 KR.

MigogAalborg har lavet en Sushi Festival som kører i denne uge. Få bl.a. 24 stykker sushi fra nyåbnede Yummi eller 18 stk. sushi fra populære Suzumi. Læs mere her

Nye skærpede regler: Kun få må køre i vilde rutsjebaner ad gangen

 

Del artikel

Andre læser også