Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye tiltag: Disse restriktioner træder i kraft i dag

Af Michael Qureshi

I fredags gik statsminister Mette Frederiksen på pressemøde og meddelte om en lang række nye restriktioner, der træder i kraft i denne uge.

Søndag registrerede Statens Serum Institut hele 945 smittede i løbet af et døgn, og mandag træder de første restriktioner i kraft.

Hvis du ikke kan finde hoved og hale i de mange informationer, så er der her et overblik.

Disse restriktioner træder i kraft fra mandag d. 26. oktober

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer. Der gælder dog visse undtagelser
  • Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelser og bisættelser sænkes fra 200 til 50 personer.
  • Anbefaling om max 10 personer i private hjem.
  • Anbefaling om social kontakt med max 10 forskellige personer (ud over husstand/arbejde/skole/fritidsaktivitet).
  • Idrætsaktiviteter for børn og unge under 21 år er fritaget – her må man fortsat være 50.
  • Salg af alkohol forbydesefter klokken 22 i kiosker, tankstationer og supermarkeder.
  • Fremvisning af negativ coronatest er et krav for rejsende fra risikolande. Testen må maksimalt være 72 timer gammel. Grænsependlere er undtaget.
  • Udenlandsk arbejdskraft skal ligeledes testes oftere.

Derudover blev allerede eksisterende restriktioner forlænget.

Eksempelvis at barer og restauranter skal lukke klokken 22, at natklubber og barer er lukkede, og at der maksimalt må være 500 siddende personer til Superligakampe, i kirker, biografer og teatre.

Det kan du læse mere om her

DISSE RESTRIKTIONER GÆLDER FRA TORSDAG D. 29. OKTOBER

  • Krav om brug af mundbind eller visir på sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet.
  • Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler, hvortil offentligheden har adgang, herunder detailhandlen og lokaler, hvor der udøves kultur-, sports- og fritidsaktiviteter.
  • Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler på uddannelsesinstitutioner (ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser) i visse situationer.
  • Lærere og pædagoger i grundskolen og daginstitutioner kan bære visir.
  • Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir i kollektiv trafik.
  • Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir på serveringssteder.

Der kommer også fra torsdag til at gælde nye regler i fitnesscentre. Det gælder eksempelvis, når man kommer ind og frem til omklædningsrummet.

Du kan læse om de specifikke nye regler om fitnesscentre her.

Del artikel

Andre læser også