Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye restriktioner meldes ud: Statsministeren holder pressemøde kl. 12

Af Emil Kjær Jørgensen

I går aftes talte Mette Frederiksen til danskerne i en Facebook-video, hvor hun forklarede, at Regeringen føler sig nødsaget til at stramme restriktionerne i hele landet – og endda lukke enkelte dele af Danmark delvist ned.

Det har indtil videre været uvist hvornår Mette Frederiksen og co. vil præsentere de nye tiltag, men nu har Statsministeriet så meldt ud, at pressemødet finder sted klokken 12.00.

Diverse medier har allerede erfaret, hvad der kommer til at ske på pressemødet. TV2 erfarer bl.a. at restauranter, barer, biografer og teatre skal lukke i 38 kommuner, hvor Odense altså også er i blandt.

Derudover vil alle skolebørn fra 5. klasse og opefter sendes hjem på tidlig juleferie.

Restriktioner i hele landet

I går sagde Statsministeren følgende på Facebook:

“I morgen formiddag vil vi præsentere de nye tiltag, ligesom vi vil sige mere om, hvad det er for nogle restriktioner der vil gælde i hele landet, henover jul og nytår og sådan set også resten af vinteren,” siger statsministeren i videoen.

Det ser dog ud til, at vi slipper for nedlukning her i Nordjylland, for i videoen siger hun videre, at regeringen vil præsentere “en geografisk, målrettet og delvis nedlukning i København, Odense og Aarhus og en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland.”

Du kan se hele videoen her:

Del artikel

Andre læser også