Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild rekord: Så kolossalt mange besøgte The Tall Ships Races

Af Nana Sofia Hansen

I dag, dagen derpå – og med det store festfyrværkeri som kulmination fra Limfjordsbroen lørdag aften – kan vi alle nyde billeder, video og fornemmelsen af et fantastisk veloverstået Tall Ships Races.

“Meget tilfredsstillende og en utrolig dejlig folkefest. Så enkelt og flot kan det siges,” siger Keld Rud, projektleder i Aalborg Kommune, og pr-ansvarlig i regi af The Tall Ships Races.

Ifølge Beredskabets tal besøgte næsten 700.000 The Tall Ships Races i weekenden, helt præcist 690.000.

Vild rekord: Så kolossalt mange besøgte The Tall Ships Races

Alene under weekendens største koncert – Tobias Rahim – har Beredskabet målt, at 60.000 nød den populære musiker.

Ny rekorder

“Det har været et sandt tilløbsstykke, og gik man en tur på havnen, især lørdag, kan man ikke være i tvivl,” siger Keld Rud.

I år 2019 gæstede 508.000 The Tall Ships Races, og Keld Rud er imponeret og glad for rekordsætningen, at 182.000 flere valgte at komme og nyde den maritime folkefest med alverdens smukke skoleskibe i centrum.

The Tall Ships Races blev afviklet efter grundlæggende samme idé som i år 2019. Men ét af de nye tiltag – og en forbedring, mener Keld Rud – er samlingen af madboderne.

Vild rekord: Så kolossalt mange besøgte The Tall Ships Races
Det gigantiske festfyrværkeri fra Limfjordsbroen lørdag aften. Foto: Michael Thagaard

Idéen har været at skabe tre såkaldte food courts, som giver en hyggeligere stemning, når man kan købe og nyde maden samlet. I en stemning af både streetfood og festival.

Søndag  sejlede alle 40 skibe afsted østpå ud i Kattegat, under det afsluttende Parade of Sail. Ét skib ad gangen, mens 30.000-40.000 mennesker nød synet fra havnefronten i både Nørresundby og Aalborg.

The Tall Ships Races har været en stor succes, og Aalborg har igen vist, at byen er god til at afholde store events – både flot arrangeret og imponerende festlig stemning.

 

 

Del artikel

Andre læser også