Nye lækre leje-boliger i Østre Havn: 72 lejligheder klar fra oktober

Skrevet af: Michael Qureshi

Annonce

Der er gang i et væld af nybyggerier rundt omkring i Aalborg.

Mange spændende projekter er snart indflytningsklar. Blandt andet i Østre Havn, som man har døbt Aalborgs Manhatten.

I oktober er der indflytning på 72 spritnye lejligheder til leje i det der hedder Havnehusene i Østre Havn. Det er 2-3 værelses lejeboliger, der er i spil.

Lyse boliger i nordisk stil på meget attraktiv beliggenhed i Østre Havn. Priser fra kr. 5.500-9.500 pr. måned plus forbrug.

Aalborg Mægleren skal leje 1000 boliger ud

Aalborg Mægleren har landet opgaven til at stå for udlejningen, som en del af en stor aftale med DEAS, som er Danmarks største udlejnings- og ejendomsadministration.

“Det er et kæmpe skulderklap, at vi er blevet valgt som eksklusiv samarbejdspartner for DEAS. I den her aftale kommer vi til at stå for at leje omkring 1000 boliger ud i Aalborg og omegn de næste tre år,” fortæller Bo Lynge, indehaver af Aalborg Mægleren.

Fra prøveboligen i Østre Havn

Det bliver ikke kun med fokus på Havneområdet, at Aalborg Mægleren skal leje boliger ud.

“Det bliver Østre Havn, Stigborgs Brygge, Godsbanen, Eternitten og andre nybyggeri-projekter spredt ud over hele byen. Helt konkret er vi så startet op med de her 72 boliger på Østre Havn som vi lejer ud for PFA Pension. Vi holder åbent hus på søndag fra kl. 12.00-14.00, og alle er velkommen” forklarer Bo Lynge.

Et helt nyt indsatsområde

For Aalborg Mægleren er det et helt nyt indsatsområde, at der skal fokuseres på lejebolig-projekter.

“Vi har da tidligere formidlet et par enkelte lejeboliger her og der, men slet ikke i den her målestok. Så det er en helt ny gren for os, og det er en fantastisk ny udfordring.

Vi kan også bruge det her uddannelsesmæssigt for vores unge mæglere, hvor de får en masse kunder gennem hænderne. De kommer til at være ajourført på udvikling af alle nye byområder,” forklarer Bo Lynge.

Når udlejningen af Havnehusene ruller, så kommer de næste udlejningsprojekter lige rundt om hjørnet.

“I starten af september går vi i gang med to nye projekter. 21 rækkehuse på Lindholm Brygge i Nørresundby, og så 87 nye lejligheder på Stigborgs Brygge. Fra 1. oktober skal vi så i gang med at udleje 200 boliger på Godsbanearealet.

Det er Aalborgs Manhatten

Det er sådan cirka 400 boliger bare på det første halve år, så vi får nok at lave. Men vi glæder os til de nye spændende udfordringer,” forklarer Bo Lynge.

Tidligere har MigogAalborg interviewet Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen omkring Østre Havn-projektet. Der sagde han følgende om det spændende ny byområde;

”Vi kalder det lidt med et glimt i øjet for Aalborgs Manhattan. Blandt andet fordi der kommer et højhus i 30 etager, som er en del højere end noget andet tilsvarende i byen.  Det er et af de helt store byudviklingsområder.

DLG-bygningen bliver et symbol på det fælles Aalborg vi ønsker at skabe. Du får 80 almene ungdomsboliger i bunden. 36 almene familieboliger, du kan leje, og så i toppen kommer der New Yorker-penthouse lejligheder til mange millioner kroner.

Det er virkelig ikke mange andre steder i verden, at man har folk med så forskellige indkomster og baggrunde i samme bygning. Det er vigtigt, at vi bevarer det at være en by, hvor befolkningen bor blandet sammen.”

Du kan læse mere om Havnehusene her

Åbent Hus på søndag den 27. august kl.12-14

Østre Havnegade 24, 1, lejlighed 8
9000 Aalborg 

Har du set dem? Amerikanske Navy Seals træner i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Pressefoto: Navy Seals
Pressefoto: Navy Seals

Den seneste uge har du muligvis set kamphelikoptere flyve lavt og andre militære fartøjer i Aalborg og i det øvrige Nordjylland.

Måske endda hørt skud eller set skarpt bevæbnede soldater.

Op mod 2000 elitesoldater fra hele verden træner i øjeblikket specialoperationer i store dele af Nord- og Midtjylland. Øvelsen kalder de for Night Hawk løber af stablen.

Det helt specielle er, at verdens bedste soldater, Navy Seals fra USA, også deltager i øvelsen.

Også Danmarks bedste soldater Frømandskorpset og Jægerkorpset træner for fuld udblæsning med i denne vigtige øvelse.

Der er deltagelse af soldater fra Danmark, USA, Tyskland, Finland, Holland, Polen, Schweiz, Østrig, Belgien og Litauen.

Løber frem til på fredag

Det hele begyndte 10. september, og det løber frem til på fredag den 28. september.

Flyvestation Aalborg og Flådestation Frederikshavn danner ramme om den store specialoperationsøvelse, hvor Jægerkorpset og Frømandskorpset træner specialoperationer sammen med Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren og militære enheder fra ni andre NATO-lande.

“Øvelsen er med til at sikre, at vi konstant bevarer og udvikler vores kompetencer indenfor specialoperationer, og den styrker vores evne til at samarbejde med relevante partnere, siger generalmajor Peter Boysen, chef for Specialoperationskommandoen.

Foto: Frømandskorpset

Øvelsen vil foregå på alle tider af døgnet

For at det er så realistisk som mulig, så foregår øvelsen på alle tider af døgnet og hovedsageligt på civile og militære områder i Nord- og Midtjylland.

“Det er vigtigt, at soldaterne får mulighed for at træne et helt set-up, både med planlægning og gennemførelse af missioner, så de vedligeholder deres kompetencer og dermed er klar, når de bliver sendt på skarpe missioner.

Lækker mad til hverdagen: KaffeFairs nye koncept kan alle være med på

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Du kender det måske?

Opvasken har hobet sig op i samme luftlag som den filtrede knold på toppen af hovedet, som efterhånden er fast inventar, når man omsider er halvvejs gennem ugen.

Den gastronomiske kreativitet er i samme sølle forfatning. Nu er der en redning i KaffeFairs nye hverdagskoncept: Folkekøkken.

Fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 17.00- 20.00 kan aalborgensere invitere deres nabo, ven, partner eller kollega forbi KaffeFair på Strandvejen og spise sig mætte og glade for den nette sum af 85 kr. per mand.

Derudover kan der tilkøbes både forret og dessert – hvilket vil sige, at man på en ganske almindelig hverdagsaften kan forkæle sig selv med en treretters menu for under 200 kr. Dertil kan der opgraderes med en flaske vin for kun 200 kr. eller 40 kr. pr. glas.

Hos MigogAalborg besluttede vi os for at teste konceptet, og besøgete derfor KaffeFair på Strandvejen på en ikke særlig glamourøs, onsdag.

Og på netop sådan en dag er det oplagt at slå vejen forbi KaffeFairs nyeste afdeling.

Stemningen er uformel og hyggelig. Prisen er mere end fair, og man er garanteret ikke at gå sulten i seng.

Gennemført lækkerhed

Denne onsdag stod Folkekøkken-menuen på spansk hakkebøf med bagte grøntsager og krydrede kartofler som hovedret, men vi sprang selvfølgelig også på både forret og dessert – hvilket viste sig, at være et klogt træk.

Forretten var denne dag blomkåls-pannacotta, sprød kalkunchorizo samt grillet ølandsbrød med en lækker cremet grønkålspesto. Frisk og smagfuld og godt afstemt imellem det salte og søde.

Da sidste bid velstegt hakkebøf i hovedretten var sunket, var vi allerede kommet godt rundt fyldt godt op på alle fronter af sansespektret.

Men selvfølgelig måtte aftenen fuldendes med dessert, som denne dag stod på kokkens udvalgte kagetapas bestående af henholdsvis hindbærsnitte, cheesecake, islagkage og brownie.

Det gennemgående for retterne var først og fremmest, at de var velsmagende og ærlige: Man får, hvad man bestiller – og meget mere til.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at KaffeFairs køkken har flair for kokkekunsten og ved, hvad der skal til for at få en ganske almindelig hverdagsret til at blomstre, både smags- og udseendesmæssigt:

Det sprøde ølandsbrød knasede i ganen, hakkebøffen smeltede på tungen og garnituren var afstemt, mens kagetapas-tallerkenen sang en duet så sød, at den overgik enhver godnatsang.

Alt i alt en perfekt måde at fejre en ganske almindelig og uformel hverdagsaften på – uden at gå på kompromis med hverken smag eller det gode selskab – og uden at få et hul i pengepungen.

Ugens fristende Folkekøkken-menu bliver løbende præsenteret på KaffeFair’s Facebookside.

Du kan holde dig opdateret her.

Kvalitet og ærlig mad for 85 kr.

KaffeFair Strandvejen er den socialøkonomiske virksomheds seneste satsning. I marts måned kunne de slå dørene op til den nye restaurant og café.

Med denne beliggenhed kan KaffeFair være tilstede i den bydel, hvor mange aalborgensere har deres hverdag. Strandvejen er central, men alligevel tilpas tilbagetrukket fra centrums til tider hektiske stemning.

Det betyder, at der blandt andet har været rum til at dyrke nogle af de folkelige koncepter og værdier, som den socialøkonomiske virksomhed især er kendte for – og stolte af.

Især lørdagsbrunchen og de store månedlige langbordsspisninger, Aalborg Spiser Sammen, har været en bragende succes, og derfor udvider caféen nu med det nye hverdagstiltag, Folkekøkken.

Hverdagsretter med et twist

Som med alt andet hos KaffeFair er der i deres Folkekøkken tænkt over hver en detalje. Foruden at kreere genkendelige livretter med et kulinarisk twist, gør køkkenet også en dyd ud af at tænke forbruget af råvarer bæredygtigt.

“Vi bestræber os på at kunne servere økologisk, folkelig mad med lokale rødder – og vi bruger det, der er i sæson og tænker over, hvordan råvarerne kan indgå som ingredienser på tværs af menuplaner for at reducere den typiske risiko for madspild”, fortæller Jørgen Rasmussen, som er kok i KaffeFair.

Du kan holde øje med menuen hos KaffeFair Strandvejen lige her.

Fylder storcentre til bristepunktet: Gurli Gris kommer til Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi

Hvem havde troet, at en lille tegneserie-gris kunne fylde storcentre til bristepunktet landet over?

Men sådan er det bare med Gurli Gris. Hun er blevet et globalt fænomen, som er elsket på samtlige kontinenter i verden.

I Kina mente de endda, at det blev så meget med Gurli og hendes skøre familie, at en kinesisk videodelingstjeneste fjernede 30.000 klip med Gurli Gris.

Angiveligt fordi Gurli Gris blev så populær, at hun blev brugt i modkulturer til skade for ‘mainstream værdier.

Fænomenet er skabt i England, hvor hun bærer navnet “Peppa Pig”.

Du kan møde Gurli og Gustav i Aalborg

I Danmark elsker vi derimod den glade gris og hendes lillebror Gustav, og børnene svælger de sjove små tegnefilmen med den lille gris i sig både fra Ramasjang og Netflix.

Nu kan børnene i Aalborg og omegn også møde selveste Gurli Gris. Tegneserie-hittet er for tiden på en større landstour i storcentre, og hvor end de kommer, så fyldes de helt op.

Når efterårsferien starter så kommer Gurli Gris og lillebror Gustav til Aalborg Storcenter. Det sker søndag d. 14 oktober klokken 12.00.

Det bliver en halv times show med søde sang og masser af sjov. Derefter kan alle børn kramme og få et billede sammen med Gurli og Gustav.

Først show og så en selfie med Gurli

Aalborg Storcenter skriver på sin Facebook-side;

“Der vil først være show. Det starter kl. 12.00 og varer ca. 30 minutter. Efter showet får børnene mulighed for at komme helt tæt på deres idoler og hilse på både Gurli og Gustav Gris.

Meet & Greet starter ca. kl. 12.45 og varer til der ikke er flere børn der mangler at møde dem – alt efter hvor mange mennesker der kommer, vil der være pause i løbet af Meet & Greet, da Gurli og Gustav Gris har brug for luft