Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye lækre leje-boliger i Østre Havn: 72 lejligheder klar fra oktober

Af Michael Qureshi

Annonce

Der er gang i et væld af nybyggerier rundt omkring i Aalborg.

Mange spændende projekter er snart indflytningsklar. Blandt andet i Østre Havn, som man har døbt Aalborgs Manhatten.

I oktober er der indflytning på 72 spritnye lejligheder til leje i det der hedder Havnehusene i Østre Havn. Det er 2-3 værelses lejeboliger, der er i spil.

Lyse boliger i nordisk stil på meget attraktiv beliggenhed i Østre Havn. Priser fra kr. 5.500-9.500 pr. måned plus forbrug.

Aalborg Mægleren skal leje 1000 boliger ud

Aalborg Mægleren har landet opgaven til at stå for udlejningen, som en del af en stor aftale med DEAS, som er Danmarks største udlejnings- og ejendomsadministration.

“Det er et kæmpe skulderklap, at vi er blevet valgt som eksklusiv samarbejdspartner for DEAS. I den her aftale kommer vi til at stå for at leje omkring 1000 boliger ud i Aalborg og omegn de næste tre år,” fortæller Bo Lynge, indehaver af Aalborg Mægleren.

Nye lækre leje-boliger i Østre Havn: 72 lejligheder klar fra oktober
Fra prøveboligen i Østre Havn

Det bliver ikke kun med fokus på Havneområdet, at Aalborg Mægleren skal leje boliger ud.

“Det bliver Østre Havn, Stigborgs Brygge, Godsbanen, Eternitten og andre nybyggeri-projekter spredt ud over hele byen. Helt konkret er vi så startet op med de her 72 boliger på Østre Havn som vi lejer ud for PFA Pension. Vi holder åbent hus på søndag fra kl. 12.00-14.00, og alle er velkommen” forklarer Bo Lynge.

Et helt nyt indsatsområde

For Aalborg Mægleren er det et helt nyt indsatsområde, at der skal fokuseres på lejebolig-projekter.

“Vi har da tidligere formidlet et par enkelte lejeboliger her og der, men slet ikke i den her målestok. Så det er en helt ny gren for os, og det er en fantastisk ny udfordring.

Vi kan også bruge det her uddannelsesmæssigt for vores unge mæglere, hvor de får en masse kunder gennem hænderne. De kommer til at være ajourført på udvikling af alle nye byområder,” forklarer Bo Lynge.

Når udlejningen af Havnehusene ruller, så kommer de næste udlejningsprojekter lige rundt om hjørnet.

“I starten af september går vi i gang med to nye projekter. 21 rækkehuse på Lindholm Brygge i Nørresundby, og så 87 nye lejligheder på Stigborgs Brygge. Fra 1. oktober skal vi så i gang med at udleje 200 boliger på Godsbanearealet.

Det er Aalborgs Manhatten

Det er sådan cirka 400 boliger bare på det første halve år, så vi får nok at lave. Men vi glæder os til de nye spændende udfordringer,” forklarer Bo Lynge.

Tidligere har MigogAalborg interviewet Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen omkring Østre Havn-projektet. Der sagde han følgende om det spændende ny byområde;

”Vi kalder det lidt med et glimt i øjet for Aalborgs Manhattan. Blandt andet fordi der kommer et højhus i 30 etager, som er en del højere end noget andet tilsvarende i byen.  Det er et af de helt store byudviklingsområder.

DLG-bygningen bliver et symbol på det fælles Aalborg vi ønsker at skabe. Du får 80 almene ungdomsboliger i bunden. 36 almene familieboliger, du kan leje, og så i toppen kommer der New Yorker-penthouse lejligheder til mange millioner kroner.

Det er virkelig ikke mange andre steder i verden, at man har folk med så forskellige indkomster og baggrunde i samme bygning. Det er vigtigt, at vi bevarer det at være en by, hvor befolkningen bor blandet sammen.”

Du kan læse mere om Havnehusene her

Åbent Hus på søndag den 27. august kl.12-14

Østre Havnegade 24, 1, lejlighed 8
9000 Aalborg 

Del artikel

Andre læser også