Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bananskræl i bronze og meget mere: Nye kunstværker står klar i bybilledet

Af Nathalia Hentze Nielsen

Under Limfjordsbroen på Nørresundby-siden sidder en stor sværdlignende gestand fast i en af bropillerne.

Lige overfor står 10 fliser stablet på en palle med en bananskrald strøbt i bronze.

Nede ved fjorden, på den bådformede græsplæne, står en genstand i metalrør, der ligneder en mellemting mellem en barnevogn og et legestativ.

Hvis du har stillet dig undrende overfor, hvad i al verden der foregår, kan vi være behjælpelige med et svar!

Det er nemlig tre nye kunstværker, som udstilles frem til den 10. oktober; Ditte Marie Frost med værket ”Trophy”, Nicolai Risbjerg med værket ”Expect nothing, get nothing” og Signe R. Lund med ”Body move together”.

Kunstnerne er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Bergen Kunstakademi i 2020 og 2021, og alle værkerne er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens sommerpulje.

Bananskræl i bronze og meget mere: Nye kunstværker står klar i bybilledet

Bananskræl i bronze og meget mere: Nye kunstværker står klar i bybilledet

Kunst i byrummet

Egentlig skulle de tre kunstnere have udstillet i et område på Amager, men aftalen med lodsejeren gik i vasken. Derfor ringede de til Aalborg Kommunes Kunstfond og spurgte, om de måtte være med i genstartsprojektet i Aalborg.

Det kunne ikke lade sig gøre, da ansøgningsfristen for længst var overskredet, men Aalborg Kommunes Kunstfond ville gerne arrangere en separat udstilling i Nørresundby.

”Man skal være et skarn for at afvise hele tre professionelle kunstnere, som kvit og frit vil udstille deres værker i byen – og hente dem igen.

Især når kunstværkerne er kvalitetsstemplet og betalt af staten, og vi i forvejen har gang i et genstartsprojekt med midlertidig kunst i byrummet”, udtaler formanden for Aalborg Kommunes Kunstfond, Michael Mansdotter.

En af kunsterne, Ditte Marie Frost, udtaler om samarbejdet:

”Vi er blevet så godt modtaget af Aalborg Kommune.

Vi har fået den perfekte placering til vores værker, og alle vi har talt med har bare været så hjælpsomme. Personligt synes jeg da også, det er en ære at få et værk monteret i den gamle Limfjordsbro, også selvom det kun er midlertidigt”.

Bananskræl i bronze og meget mere: Nye kunstværker står klar i bybilledet
Foto: Ditte Marie Frost

Om værkerne

Ditte Marie Frost: Trophy.

”Værket omhandler ophøjelsen af sejr, og menneskets behov for at vise sine veludførte gerninger. I værkets kropslige størrelsesformat spejler det os mennesker, vores styrke og skrøbelighed og vores afhængighed af at blive bekræftet”.

Nicolai Risbjerg: Expect nothing, get nothing:

”Hvad falder vi over i vores hverdag? Hvad betragter vi som skrald? Hvilken betydning tillægger vi de ting, vi (over)ser dag efter dag? Er det noget andet, end det vi umiddelbart tror, som giver os værdi?”

Signe R. Lund: Body move together.

“Værkets Form er inspireret af kroppens bevægelser, når man roer kajak, samt af fitnessmaskiner til “coretræning”. Jeg har gjort formerne på maskinerne blødere og ladet mig inspirere af de rytmiske bevægelser af kajakroerens overkrop – samt af havets bølgende bevægelse.”

Bananskræl i bronze og meget mere: Nye kunstværker står klar i bybilledet

Læs mere og se placeringen af værkerne her.

Del artikel

Andre læser også