Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I international klasse: Nye gavlmalerier på vej til byen

Af Nathalia Hentze Nielsen
Emmanuel Jarus
Emmanuel Jarus

Aalborg har allerede en masse street art i verdens klasse, men nu bliver vores by beriget med endnu mere smuk kunst.

KIRK Gallery starter deres 11. år med gavlmaleriprojektet “Out in the Open”.

Det er lykkedes galleriet at få et af de helt store ikoner indenfor international street art, chilenske INTI, der netop nu er startet på et stort gavlmaleri i Danneborgsgade.

Udover INTI er der inviteret fire andre kunstnere, som du kan læse mere om her.

INTI

INTI er i dag et af de største ikoner på den internationale urban art scene, og det er endnu en gang at få besøg af ham i Aalborg til et stort gavlmaleri, skriver KIRK Gallery i en pressemeddelelse.

INTIs stil er ikke bare unik, men også tankevækkende og rolig i kombinationen af lyse varme latinske farver og den antikke sydamerikanske kultur, hvor han trækker tråde til sine forfædre.

Hans store gavlmalerier kan i dag opleves verden rundt og er ofte kendetegnet ved stærke farver, som fra et latinsk karneval, mikset med en underfundig energi fra de oprindelige sydamerikanske kulturer udtrykt i et kontrolleret teknisk slående strøg.

I international klasse: Nye gavlmalerier på vej til byen
INTI

Emmanuel Jarus

Galleriet kan nu samtidig åbne op for færdiggørelsen af det nyrenoverede P-hus ved Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor den højt anerkendte canadiske kunstner Emmanuel Jarus vil påbegynde den ydre udsmykning af den store bygning d. 8. juni.

Emmanuel Jarus, med kunstnernavnet Young Jarus, er kendt verden over for sine gigantiske realistiske gavlmalerier.

Med inspiration fra den visuelle omverden har Jarus brugt det sidste årti på at samarbejde med lokalsamfund i Canada og rundt om i verden og derigennem skabe store gavlmalerier på blandt andet bygninger, tog, både og hustage. 

I international klasse: Nye gavlmalerier på vej til byen
Emmanuel Jarus

Ernest Zacharevic

Helt fra Malaysia får galleriet samtidig besøg af et af de store internationale navne, Ernest Zacharevic der oprindelig kommer fra Litauen, men i dag er bosat og arbejder i Malaysia.

Han er kendt for hans enkeltstående figurer, der ofte interagerer med motiver og objekter i de omgivelser, hvor hans gavlmalerier befinder sig.

Han ønsker her at tage udgangspunkt i Aalborg, hvor hans interesse som altid ligger i forholdet mellem det urbane landskab og Fine Art.

Konceptet bliver dermed ofte et spontant respons til miljøet, samfundet og kulturen, hvor gavlmaleriet befinder sig.

I international klasse: Nye gavlmalerier på vej til byen
Ernest Zacarevic

Alessio

Den italienske Alessio, der er stencilkunstner, vil samtidig gæste Aalborg for at udføre et meget speciel værk centralt i Aalborg.

Han er født i Padua (IT) og er kendt for at lave værker med et budskab af fred og kærlighed.

I dag vil man kunne finde mange af hans værker rundt i Europa, hvor han har rejst vidt og bredt efter at have studeret arkitektur i Venedig.

I international klasse: Nye gavlmalerier på vej til byen
Alessio

Den sidste kunstner ventes på plads i august.

Del artikel

Andre læser også