Nye fund vigtige for Aalborgs historie: Vikingerne var på Budolfi Plads

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Budolfi Plads bliver om nogle år det nye hotte sted i midtbyen med grønne arealer og caféer og butikker.

Mens bygherren NCC er i gang med at omdanne Budolfi Plads og gøre klar til nye byggerier, har arkæologerne arbejdet på højtryk ved siden af gravemaskiner og byggekraner.

Cirka fem procent af pladsens areal er udgravet sideløbende med, at entreprenørerne har udført deres arbejde.

Der venter arkæologerne lidt mere gravearbejde senere i løbet af de næste to år, men de mest omfattende udgravninger er nu afsluttet, og det er tid at gøre status.

For det er ikke så lidt, arkæologerne har gravet op af mulden på Budolfi Plads de seneste to-tre måneder. Det skriver Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse torsdag.

Rester af vikingehus bekræfter teorier

Et af de vigtigste fund er resterne af et grubehus fra vikingetiden, som giver nye oplysninger og detaljer om Aalborg bys allertidligste historie.

Grubehuse er små værkstedshytter, der er gravet cirka én meter ned i jorden, og de var meget almindelige i begyndelsen af vikingetiden i 800-tallet.

Det fundne grubehus bekræfter sammen med andre stolpehuller i undergrunden, at der i vikingetiden stod bygninger på Budolfi Plads, og at vikingetidens Aalborg også har strakt sig vest for Budolfi Kirke.

”Vi havde en formodning om, at byen opstod på begge sider af Østerå og op mod området, hvor Budolfi Kirke ligger i dag, men vi har ikke haft nogle beviser. Men med de nye fund er der ingen tvivl mere,” siger arkæolog Christian Klinge fra Nordjyllands Historiske Museum.

Udvider området hvor Aalborg by blev født

Og det er præcis det område, som omkring 100 år senere blev til byen Aalborg. Hidtil har arkæologerne kun set bebyggelse fra vikingetiden på østsiden af den daværende Østerå, og de nye fund udvider derfor området, hvor Aalborg by blev født.

Under udgravningerne samlede arkæologerne al jorden fra vikingetidens kulturlag ind i meget store poser, og det bliver nu undersøgt nærmere, så selv de mindste genstande fra denne vigtige periode bliver fundet.

Det er ikke kun vikingetiden, arkæologerne har fundet spor efter på Budolfi Plads. Også Aalborgs middelalderbefæstning mod vest er – helt som ventet – dukket op i form af en jordvold.

Den vestlige vold i Aalborgs bybefæstning blev anlagt i 1300-tallet, og den løb fra Algade ved Danske Bank og sydpå ned til Vingårdsgade. Derefter fulgte volden denne gade østpå til middelalderborgen Aalborghus, som lå der, hvor Rantzausgade i dag er.

Præcist hvornår i 1300-tallet volden er bygget, ved arkæologerne ikke endnu, men der er taget prøver af det egetræ, der var brugt i voldkonstruktionen. Forhåbentligt kan årringene i disse prøver fortælle præcis, hvornår volden blev bygget.

Bebyggelse bag befæstningsvold

Udgravningen har også blotlagt resterne af den bebyggelse, der har ligget lige bag befæstningsvolden, langs med den nu forsvundne gade Karen Poppes Gyde.

Her fandt arkæologerne resterne efter flere bebyggelser ved volden. Blandt andet et bindingsværkshus med kridtgulv, som muligvis har været benyttet til beboelse. Dette bindingsværkshus blev opført i 1400-tallet.

Cirka 50 år før det – i slutningen af 1300-tallet – arbejdede en skomager på nøjagtig samme sted som føromtalte bindingsværkshus.

Hans værksted var en træbygning med klinede fletværksvægge. En stor del af værkstedsbygningen er blevet udgravet, og her fandt man store mængder læderaffald fra skoproduktion.

Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Og ifølge arkæolog Christian Klinge er det netop læderaffaldet, der har afsløret, at værkstedsbygningen husede en skomager.

Et andet af efterårets interessante fund på Budolfi Plads er en såkaldt seglstampe. Den blev fundet ved resterne af et hus og et latrin fra 1400-tallet, og har været brugt til at underskrive dokumenter med.

Arkæologer er ikke færdige

Seglets latinske inskription fortæller, at det har tilhørt en mand ved navn Nicolaus. Og det betyder, at huset efter al sandsynlighed har været beboet af denne Nicolaus.

Det er sjældent, at man kan knytte rester af et hus fra senmiddelalderen til en bestemt person, forklarer arkæolog Christian Klinge.

Selv om de mest omfattende udgravninger på Budolfi Plads i denne omgang nu er afsluttet, så er arkæologerne ikke helt færdige. Byggeriet og omdannelsen af pladsen til et nyt og spændende rekreativt område i Aalborg midtby vil fortsætte de næste par år, og der bliver i løbet af byggeprocessen behov for yderligere arkæologiske undersøgelser.

Disse bliver udført i samarbejde med bygherren NCC, når det er mest hensigtsmæssigt i forhold til byggeprocessen.

Gigantisk byggeri får grønt lys: Her skal bygges 400 boliger ned til Limfjorden

Skrevet af: Michael Qureshi

Aalborg rykker sig med topfart på byggefronten, og nu igangsættes et af de største boligprojekter i kommunen i flere år.

Aftalen om det første boligprojekt på Aalborgs nye byområde Stigsborg Havnefront er nu faldet på plads.

Danmarks største pensionsselskab PFA Ejendomme har sammen med A. Enggaard købt fire byggefelter og vil bygge fire boligkarréer ned til fjorden på samlet set 35.000 kvadratmeter og op til 400 boliger.

Udviklingen af det 54 hektar store, nye byområde i Aalborg er i fuld gang.

Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter med planer om boliger til 7.500 indbyggere, etablering af offentlige institutioner – blandt andet en ny folkeskole, plejehjem og daginstitutioner, anlægning af Aalborgs største bypark samt en række erhverv såsom kontorerhverv, cafeer, butikker mv.

Overblikket over planerne for det store område

Aalborg er inde i en meget positiv udvikling

Danmarks største pensionsselskab PFA glæder sig til at bidrage til udviklingen i Aalborg.

“Vi har igangsat en del aktiviteter i Aalborg de seneste år. Byen er inde i en meget positiv udvikling, og konkret gik vi jo for knap et år siden direkte ind og blev medejer af Stigsborg P/S.

Nu foretager vi så den første store investering i området, forklarer ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn i en pressemeddelelse.

Michael Bruhn fortsætter;

“Vi ser Stigsborg Havnefront som noget helt enestående på grund af arealets størrelse og beliggenhed.

Det bliver en by i byen med egen folkeskole, detailhandel mv. og også en by med stor diversitet i befolkningssammensætningen.

Det har vi gode erfaringer med også fra andre steder i landet,” forklarer han.

Nye ejendomme bliver mellem 4-6 etager

De nye boligejendomme bliver på 4-6 etager og rummer et godt miks mellem eje- og lejeboliger.

Konkret skal der bygges fire boligkarréer, der adskilles af lokalveje, og med hver deres fællesskaber omkring indre gårdrum.

Ejendommene bliver nabo til Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning mod vest, og mod nord skal Aalborgs nye folkeskole bygges.

Grunden grænser også op til Limfjorden og en stor del af de kommende beboere vil således få en flot fjordudsigt mod syd:

“Ejendommene får en særdeles attraktiv beliggenhed midt i området og ned til fjorden.

Her vil vi skabe et byggeri i særklasse med bl.a. bæredygtige løsninger og medborgerskab.

Samtidig ser vi byggeriet som en god investering, som skal skabe stabile langsigtede afkast til vores pensionskunder,” fortsætter Michael Bruhn.

Milepæl for området

Hos Stigsborg P/S er bestyrelsesformand Flemming Borreskov også meget tilfreds med aftalen:

“Det er klart, at det er en stor milepæl for området, at de første grundkøb er faldet på plads.

Nu vil der inden længe komme byggeaktivet og kraner i området, og det bliver den første store og synlige markering af det meget omfattende byggeri, der kommer til at fylde i området i de næste måske 20-30 år.

Det er for mig at se den foreløbige kulmination på mange års forberedelser,” siger han.

Byggeriet bliver en del af Parkkvarteret, som er første etape i etableringen af bydelen.

Parkkvarteret omfatter ca. 200.000 etagemeter byggeretter til bolig, erhverv, parkeringshuse, offentlige funktioner mv.

Aalborg Kommune arbejder i øjeblikket på højtryk med færdiggørelse af lokalplanen for Parkkvarteret, og det forventes, at PFA Ejendomme og A. Enggaard kan sætte spaden i jorden allerede i 1. halvår 2019.

Herefter vil der typisk gå 1½-2 år, inden de første beboere kan flytte ind i ejendommene.

Udover det nævnte grundkøb af PFA Ejendomme og A. Enggaard kan der ifølge Flemming Borreskov også være andre nyheder på vej:

“Vi er i øjeblikket i dialog med en række investorer, og flere af byggefelterne er allerede reserveret til boligforeninger, pensionsselskaber og offentlige formål,” forklarer han.

Borgmester glæder sig på Aalborgs vegne

Det vækker glæde ikke mindst hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der følger udviklingen nøje.

For ham virker det konkrete grundsalg og den positive investorinteresse som en blåstempling af både byen og området:

“Det er først nu, hvor grundsalget er blevet igangsat, at vi for alvor får vished for projektets værdi.

Derfor glæder det mig meget, at vi allerede nu har solgt den første grund, og at en række investorer har vist interesse.

Denne positive udvikling støtter kommunen op om ved at etablere offentlige institutioner i takt med, at byområdet udbygges,” siger borgmester Thomas Kastrup Larsen.

Byudviklingsselskabet igangsætter etablering af infrastruktur i området i 2019.

Her skal blandt andet anlægges en bygade, som skal forbinde området med den eksisterende Engvej i nord.

Tæt på Aalborg: Årets største bolighandel er en realitet

Skrevet af: Christine Luca Hornemann
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov

Den 5. oktober blev den historiske herregård Langholt Hovedgård sat til salg nær Vodskov for et gigantisk beløb på 74,5 millioner kroner, og var dermed én af de dyreste adresser i Jylland, som var udbudt til salg.

Nu kun 11 dage senere, kan Langholt Hovedgård tage titlen som Danmarks dyreste bolighandel i 2018, hvor ejendommen er solgt til en pris på mindst 73 millioner kroner.

Læs meget mere om boligen her.

Den nøjagtige pris ønsker hverken sælger eller ejendomsmægler at oplyse til MigogAalborg Bolig.

Årets dyreste bolighandel i 2018

Kun 11 dage blev liggetiden på herregården Langholt Hovedgård før landbrugsmægleren Evald Borup kunne meddele, at ejendommen er solgt.

Men hvilken præcis pris ejendommen er solgt til, det vil Evald Borup ikke oplyse.

“Jeg vil gerne bekræfte, at det er Danmarks dyreste bolighandel med planteavl. Men den nøjagtige pris, som ejendommen er solgt for er mellem parterne af handlen,” fortæller Evald Borup, som er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup, til MigogAalborg Bolig.

evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov
evald-borup.dk, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov

Ejendommen har et boligareal på intet mindre end 1.245 kvadratmeter,  og et grund areal på 295,2 hektar, som er fordelt  på skov, park og marker med mere.

“Det er 178 år siden, at der har været en ejendomsmægler på ejendommen sidst. Det er yderst sjældent, at sådan en ejendom kommer i fri handel, da de oftest går i arv,” forklarer Evald Borup.

Herregården har været i samme familie over 100 år

Langholt Hovedgård har været i samme familie siden 1840’erne, hvor familien selv har drevet godset, som har været velegnet til kartoffelavl.

“De nuværende ejere er kommet lidt op i årene, og er klar til at lade ejendommen gå videre til næste hold. De er meget tilfredse med handlen, og de havde ikke forestillet sig, at ejendommen kunne blive solgt så hurtigt,” fortæller landbrugsmægleren Evald Borup til MigogAalborg Bolig.

Køberen er Anders Bundgaard fra Ulsted, som er en af ejerne af Klitgaard Agro A/S.

MigogAalborg Bolig har forsøgt at få en udtalelse Anders Bundgaard, men han ønskede ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Læs meget mere om den vilde bolig her.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Andelsboliger er hotte igen: Så hurtigt rives de væk

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Ejerlejlighedsmarkedet og lejeboligmarkedet er eksploderet med høje priser de sidste par år.

Det har medført at boligsøgende har søgt andre muligheder for at finde et tag over hovedet.

En ny opgørelse fra Boliga viser, at andelsboliger er blevet mere eftertragtet og flere boligsøgende har valgt at blive andelshavere.

Laveste antal af udbudte andelsboliger i 10 år

Schweiziske obligationer, renteswap og konkurs har ofte været sat i forbindelse med køb af en andelsbolig. Men de dage lader til at være talt.

Til trods for de skrækhistorier, som har gjort, at flere har holdt sig væk fra andelsboligforeningerne i adskillige år, så er udbuddet af andelsboligerne lavere end det sidste årti.

Opgørelsen viser, at fra perioden d. 1 april til 1. oktober 2018, har der været 2.716 andelsboliger offentlig til salg.

Det er ikke mange, hvis man kigger tilbage i samme periode i 2013 – der blev der sat 12.569 andelsboliger til salg.

En forskel på intet mindre end 9.853 andelsboliger.

Årsagen til at andelsboligerne er blevet så eftertragtet kan skyldes, at de økonomisk kan være mere tilgængelige end de tilsvarende ejerboliger, mener cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Reakredit Danmark.

”Det er en naturlig konsekvens af de senere års kraftige prisstigninger på ejerboligmarkedet, mens mange andelsboliger er bundet af maksimalpriser,” siger Christian Hilligsøe Heinig til Boliga.

Har du læst vores artikel om hvad forskellen på en andelsbolig og en ejerbolig er – klik her.

En andelsbolig kan kun sælges til den maksimalpris, som andelsboligforeningen har sat andelsværdien til.

Det betyder i praksis, at sælgeren af andelsboligen ikke frit kan bestemme, hvor stor en pose penge andelsboligen skal koste, når den udbydes til salg.

Derfor må boligen højst sælges til den beregnede maksimalpris.

Køberne skal være hurtige på aftrækkeren

Valgmulighederne for køberne har været meget færre end for fem år siden, og opgørelsen fra Boliga viser også, at køberne har skulle træffe en beslutning hurtigere.

Statistik fra Boliga.dk

For også liggetiderne har haft en betydning – de er dalende, hvilket viser hvor eftertragtet andelsboligerne har været i år.

I år nåede en andelsbolig en liggetid på 118 dage på landsplan i gennemsnit.

Sidste år var liggetiden 180 dage, altså et halvt år, og i 2012 på 261 dage. I øjeblikket er liggetiden i Aalborg  gennemsnitlig på 148 dage.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig forventes det økonomiske opsving at fortsætte, og det vil betyde, at der stadig er en efterspørgsel på andelsboliger.

”Det vil bevirke, at der stadig over det kommende års tid vil være stor rift om mange andelsboliger, og at de primært vil blive solgt uden om en ejendomsmægler,” siger han til Boliga.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.