Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye fund vigtige for Aalborgs historie: Vikingerne var på Budolfi Plads

Af Michael Qureshi
Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Budolfi Plads bliver om nogle år det nye hotte sted i midtbyen med grønne arealer og caféer og butikker.

Mens bygherren NCC er i gang med at omdanne Budolfi Plads og gøre klar til nye byggerier, har arkæologerne arbejdet på højtryk ved siden af gravemaskiner og byggekraner.

Cirka fem procent af pladsens areal er udgravet sideløbende med, at entreprenørerne har udført deres arbejde.

Der venter arkæologerne lidt mere gravearbejde senere i løbet af de næste to år, men de mest omfattende udgravninger er nu afsluttet, og det er tid at gøre status.

For det er ikke så lidt, arkæologerne har gravet op af mulden på Budolfi Plads de seneste to-tre måneder. Det skriver Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse torsdag.

Rester af vikingehus bekræfter teorier

Et af de vigtigste fund er resterne af et grubehus fra vikingetiden, som giver nye oplysninger og detaljer om Aalborg bys allertidligste historie.

Grubehuse er små værkstedshytter, der er gravet cirka én meter ned i jorden, og de var meget almindelige i begyndelsen af vikingetiden i 800-tallet.

Det fundne grubehus bekræfter sammen med andre stolpehuller i undergrunden, at der i vikingetiden stod bygninger på Budolfi Plads, og at vikingetidens Aalborg også har strakt sig vest for Budolfi Kirke.

”Vi havde en formodning om, at byen opstod på begge sider af Østerå og op mod området, hvor Budolfi Kirke ligger i dag, men vi har ikke haft nogle beviser. Men med de nye fund er der ingen tvivl mere,” siger arkæolog Christian Klinge fra Nordjyllands Historiske Museum.

Udvider området hvor Aalborg by blev født

Og det er præcis det område, som omkring 100 år senere blev til byen Aalborg. Hidtil har arkæologerne kun set bebyggelse fra vikingetiden på østsiden af den daværende Østerå, og de nye fund udvider derfor området, hvor Aalborg by blev født.

Under udgravningerne samlede arkæologerne al jorden fra vikingetidens kulturlag ind i meget store poser, og det bliver nu undersøgt nærmere, så selv de mindste genstande fra denne vigtige periode bliver fundet.

Det er ikke kun vikingetiden, arkæologerne har fundet spor efter på Budolfi Plads. Også Aalborgs middelalderbefæstning mod vest er – helt som ventet – dukket op i form af en jordvold.

Den vestlige vold i Aalborgs bybefæstning blev anlagt i 1300-tallet, og den løb fra Algade ved Danske Bank og sydpå ned til Vingårdsgade. Derefter fulgte volden denne gade østpå til middelalderborgen Aalborghus, som lå der, hvor Rantzausgade i dag er.

Præcist hvornår i 1300-tallet volden er bygget, ved arkæologerne ikke endnu, men der er taget prøver af det egetræ, der var brugt i voldkonstruktionen. Forhåbentligt kan årringene i disse prøver fortælle præcis, hvornår volden blev bygget.

Bebyggelse bag befæstningsvold

Udgravningen har også blotlagt resterne af den bebyggelse, der har ligget lige bag befæstningsvolden, langs med den nu forsvundne gade Karen Poppes Gyde.

Her fandt arkæologerne resterne efter flere bebyggelser ved volden. Blandt andet et bindingsværkshus med kridtgulv, som muligvis har været benyttet til beboelse. Dette bindingsværkshus blev opført i 1400-tallet.

Cirka 50 år før det – i slutningen af 1300-tallet – arbejdede en skomager på nøjagtig samme sted som føromtalte bindingsværkshus.

Hans værksted var en træbygning med klinede fletværksvægge. En stor del af værkstedsbygningen er blevet udgravet, og her fandt man store mængder læderaffald fra skoproduktion.

Nye fund vigtige for Aalborgs historie: Vikingerne var på Budolfi Plads
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Og ifølge arkæolog Christian Klinge er det netop læderaffaldet, der har afsløret, at værkstedsbygningen husede en skomager.

Et andet af efterårets interessante fund på Budolfi Plads er en såkaldt seglstampe. Den blev fundet ved resterne af et hus og et latrin fra 1400-tallet, og har været brugt til at underskrive dokumenter med.

Arkæologer er ikke færdige

Seglets latinske inskription fortæller, at det har tilhørt en mand ved navn Nicolaus. Og det betyder, at huset efter al sandsynlighed har været beboet af denne Nicolaus.

Det er sjældent, at man kan knytte rester af et hus fra senmiddelalderen til en bestemt person, forklarer arkæolog Christian Klinge.

Selv om de mest omfattende udgravninger på Budolfi Plads i denne omgang nu er afsluttet, så er arkæologerne ikke helt færdige. Byggeriet og omdannelsen af pladsen til et nyt og spændende rekreativt område i Aalborg midtby vil fortsætte de næste par år, og der bliver i løbet af byggeprocessen behov for yderligere arkæologiske undersøgelser.

Disse bliver udført i samarbejde med bygherren NCC, når det er mest hensigtsmæssigt i forhold til byggeprocessen.