Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye ejere på plads: Kæmpe ændringer på Streetfood

Af Emil Kjær Jørgensen
Street Food som vi kender det
Street Food som vi kender det

25. maj 2017 åbnede Aalborg Street Food The Lighthouse i rå og industrielle rammer i Vestbyen med fokus på mad fra alverdens køkkener.

Det er virkelig et koncept, som nordjyderne har taget til sig, og i sommerperioden har der været fyldt med mennesker, som har nydt godt af lækre specialiteter, kolde drikkevarer og fed udsigt udover Limfjorden.

Men nu er der store forandringer på vej. For når Aalborg Street Food åbner igen 4. april bliver det med helt nye ejere, og med et nyt navn; Aalborg Street Food Køkkenfabrikken.

Det har de nye ejere netop netop afsløret i en video på Facebook.

“VI kommer til at lave en makeover af stedet, som kommer til at bygge på oplevelsesøkonomi,” fortæller de i videoen.

De vil derfor have en helt anderledes tilgang end de forrige ejere, hvor hovedfokus var på mad og events.

Nye ejere på plads: Kæmpe ændringer på Streetfood
Street Food som vi kender det

Mange nyheder på tapetet

I videoen tager en af de nye ejere os på tur rundt i de store haller, og han afslører blandt andet, at der vil være en eventhal med fokus på koncerter, foredrag, poetry slam, comedy osv.

“Det skal være folkeligt, og alle skal kunne være med,” fortæller de.

Der kommer også et loungeområde med fokus på brætspil, hvor man kan mødes med familie og venner . Derudover kommer der også det populære Shuffleboard, som allerede er populært i andre storbyer som København og Oslo.

Vi kan også se frem til en arkade-hal, hvor væggene allerede er blevet udsmykket med diverse spilfigurer som Mario og Sonic.

“Der kommer arkademaskiner, som man kender det helt old school med Pacman og flippermaskiner osv.”

Fra madhal til karaoke og loungeområde

I madhallen, som de fleste af os kender, vil man lave et dynamisk miljø med podier, så man kan ændre på indretningen løbende.

På førstesalen vil man lave to Karaoke-rum, som man kan leje til en festlig aften.

Udendørs vil man bibeholde det fede havnemiljø, og der vil derudover kommer en masse paller, så man kan sidde og kigge udover vandet.

Nye ejere på plads: Kæmpe ændringer på Streetfood
Det nu “gamle” Street Food

Udenfor vil man derudover lave et udendørs loungeområde, hvor man kan sole sig på forskellige niveauer.

“Der kommer en udendørsbar, hvor man så kan få en flaske champagne, en cocktail eller nogle øl,” fortæller de.

Derudover kommer der også hoppeborge, så børnene kan underholdes.

“Det er også meningen, at man kan booke polterabender, julefrokoster eller andre firmaevents hernede,” siger de.

I videoen får man ikke rigtig svar på, om der også vil være fokus på madoplevelser på det nye Aalborg Street Food.

MigogAalborg jagter selvfølgelig en kommentar fra de nye ejere, men med navnet “Køkkenfabrikken”, må vi nok forvente, at der også vil være et vist fokus på kulinariske oplevelser.

Du kan selv se videoen her:

I disse corona-tider er det naturligvis usikkert, hvornår de kan åbne, men de satser på 4. april, hvis alt går vel.

Du kan følge med løbende på deres Facebookside.

Del artikel

Andre læser også