Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mad i byen Annonce

Kæmpe opbakning: Nye ejere har fået flyvende start på Duus Vinkælder

Der var både spænding, store forventninger og en vis nervøsitet i luften, da Morten Guldbæk Nielsen, Jacob Veiss og David Olsen overtog den historiske Duus Vinkælder i Aalborg i august 2025.

Nu er de første måneder gået – og hvis man spørger ejer og daglig leder David Olsen, er starten gået bedre, end selv de største optimister havde turdet håbe på.

“Det går faktisk pissegodt for at sige det helt ærligt,” siger han med et grin.

Og tallene bakker optimismen op.

Julen stak helt af

Allerede i den første store test for de nye ejere blev det tydeligt, at aalborgenserne havde taget godt imod den nye udgave af den ikoniske kælderrestaurant.

I november og december havde restauranten fuldt hus hver eneste aften.

“Julen stak helt af. Vi løftede kvaliteten på julebuffeten, og det kunne vi virkelig mærke på interessen. Vi har allerede fået mange bookinger til den kommende jul, så man skal nok ikke tøve for længe, hvis man vil være sikker på at få en plads,” fortæller David Olsen.

Kæmpe opbakning: Nye ejere har fået flyvende start på Duus Vinkælder

Siden da har de knivskarpe og indbydende koncepter bare ramt plet hos nordjyderne.

Hver lørdag serverer Duus Vinkælder en overdådig frokostbuffet, om søndagen er der brunchbuffet på menuen og hver tirsdag serverer de flanksteak ad libitum med bearnaise.

“Det har overrasket os lidt, hvor hurtigt det er gået. Men det viser jo bare, hvor meget potentiale der ligger i de her historiske lokaler. Og så elsker nordjyderne jo bare en god buffet,” siger David.

Det nyeste tiltag på den front er All you can eat flæskesteg på tre måder.

Her kan gæsterne tage for sig af en buffet med klassisk flæskesteg, flæskestegsburger og en mere asiatisk inspireret flæskestegswrap.

Kæmpe opbakning: Nye ejere har fået flyvende start på Duus Vinkælder

Små ændringer – stor effekt

Den fremragende start på Duus Vinkælder skyldes ifølge David en masse små forbedringer i hverdagen.

Det kan være alt fra bedre råvarer til ændringer i arbejdsgange.

“Vi har optimeret mange små ting. For eksempel laver vi opdækningen om morgenen i stedet for om aftenen. Det lyder måske ligegyldigt, men sådan nogle ting gør faktisk en stor forskel i driften,” siger han.

Samtidig er der skruet op for kvaliteten i køkkenet.

Der kommer frisk fisk hver dag, kødet er opgraderet, og generelt er barren blevet hævet.

“Vi gør os virkelig umage. Vi er ikke verdensmestre, men vi gør alt, hvad vi kan, hver eneste dag.”

Kæmpe opbakning: Nye ejere har fået flyvende start på Duus Vinkælder

Servicen skal føles ægte

Noget af det vigtigste for de nye ejere er dog ikke kun maden.

Det handler om mennesker og den gode service.

David Olsen har en fortid som fodboldtræner i blandt andet AaB, og det at drive en restaurant er ifølge ham ikke så forskelligt fra at få et fodboldhold til at fungere.

I dag har restauranten fire fuldtidsmedarbejdere, og ambitionen er at skabe en kultur, hvor medarbejderne spiller sammen – lidt som på et velfungerende fodboldhold.

“Det er en holdsport, ligesom fodbold,” forklarer David.

Servicefilosofien er også enkel: Den må ikke føles indstuderet.

“Det skal ikke være sådan en oplært service. Det skal være naturligt. Vores personale skal kunne læse bordet og synes, det er fedt at være her.”

Én ting har overrasket David

Noget, der virkelig har overrasket teamet, er, hvordan restauranten bliver brugt til livets store begivenheder.

Især bryllupper.

“Vi har faktisk fået mange bryllupper, fordi rådhuset ligger lige rundt om hjørnet. Det er ofte selskaber på 10-30 personer,” fortæller David.

Derudover holder mange også mindesammenkomster efter begravelser i de historiske lokaler.

“Folk bruger os til nogle af de største øjeblikke i livet. Det er en stor ære,” siger David.

Nye tiltag på vej

Selvom starten har været travl, er der allerede planer for næste skridt.

De lune temperaturer er lige om hjørnet, og det skal udnyttes.

Et nyt udeområde på C.W. Obels Plads er på vej med plads til 29 gæster, parasoller og en mere hyggelig atmosfære.

“Planen er at lave et virkelig fedt udeområde, hvor folk har lyst til at sidde længe og nyde solen og det levende miljø omkring Nytorv,” siger David.

Har du besøgt Duus Vinkælder er du ikke i tvivl om, at du besøger et levende stykke Aalborg-historie. Det skal udnyttes, og derfor kan både private og virksomheder også booke flere af de historiske lokaler til møder og events.

“Vi går også med lidt tanker om at udnytte et af lokalerne til at lave Aalborgs fedeste og hyggeligste fredagsbar med kolde øl og lidt lækkert til ganen,” siger David.

En ny tid – uden at miste sjælen

Selvom der sker mange nye ting i den gamle kælder, er ambitionen stadig den samme som fra begyndelsen:

At udvikle stedet uden at ødelægge det, som aalborgenserne holder af.

“Vi er ikke unikke som restaurant. Men rammerne er unikke, og det er menneskene også,” siger David Olsen.

“Hvis vi kan levere god kvalitet, pissegod service og være en god arbejdsplads – så tror jeg, vi er godt på vej.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.