Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg

Af Emil Kjær Jørgensen
Visualisering
Visualisering

Statistikken taler sit tydelige sprog.

Der er lige nu 0 byggegrunde til salg i Hasseris, og der har faktisk ikke været en byggegrund til salg i den populære bydel siden 2015.

Men nu sker der snart noget ganske sjældent.

31 villagrunde i Hasseris bliver snart sat til salg – og det kan meget vel være de sidste byggegrunde til salg i Hasseris nogensinde.

Lige mellem Hasserisvej og Skelagervej kommer det helt nye Sorthøjs Have, som har kort afstand til Hasseris Bymidte, midtbyens liv – og ikke mindst grønne områder.

Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg
Visualering Sorthøjs Haves område
Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg
Visualisering af Sorthøjs Have med 31 nye byggegrunde

“Vi sætter 10 grunde til salg til at starte med, og prisen bliver 2.995.000 kr. pr. grund,” oplyser Torben Nielsen fra TN Udvikling, der i samarbejde med en privat investor har købt grunden på 18.500 kvm. af Aalborg Kommune.

Home Hasseris står for salget af grundene.

Fjordkig i Hasseris

Entreprenørerne har netop etableret den nye vej, der fører ind til Sorthøjs Have, så interesserede købere kan komme ind og se området.

“Vi mærker hver enkelt grund op, så det bliver muligt at se grunden med egne øjne,” siger Torben.

Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg
Vejen ind til Sorthøjs Have

I starten af maj bliver 10 af byggegrundene officielt sat til salg, og etableringen af husene kan starte allerede i efteråret.

Arkitema er arkitektfirmaet bag Sorthøjs Have, og selvom der bliver en række krav til valget af bl.a sten på facaden, bliver der også en stor medbestemmelse i byggeriet af den enkelte bolig.

Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg
Visualisering

“Man kan vælge at bygge i ét plan eller i to etager, og her bliver det bl.a. muligt at få fjordkig fra flere af grundene.

Hver eneste grund kan rumme et byggeri op til 240 kvm, men min forventning er, at de fleste vil bygge huse på omkring 150 kvm,” forklarer Torben.

Med naturen helt tæt på

I Sorthøjs Have bliver der stor fokus på at bringe naturen helt tæt på livet i husene.

I området bliver der runde urtehaver med frugttræer, vilde bede, grønne tage på cykelskurene og en grøn plæne i midten af gårdrummet med bakket landskab og vilde beplantninger.

Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg
Sjælden mulighed: Nye byggegrunde i Hasseris sættes til salg

Men det er slet ikke alt.

For Sorthøjs Have kommer til at ligge lige i “baghaven” af et helt unikt område i Hasseris.

I gåafstand fra området finder du nemlig det fredede område Sorthøj, der strækker sig over hele 43,5 hektar.

Sorthøj ligger på toppen af en stor morænebakke, og området udgør en essentiel del af en grøn korridor, der strækker sig fra udkanten af Aalborg By og helt ind til centrum.

Fra Sorthøj er der flere steder mulighed for at nyde en fantastisk udsigt over landskabet, blandt andet kan man se langt ud over Limfjordslandskabet.

Derudover rummer området masser af rekreative muligheder, historiske gravhøje på bakkens top, og ikke mindst et helt unikt dyre- og planteliv.

“I Sorthøjs Have kan man bo midt i naturen, samtidig med man er tæt på byens liv. Det er det bedste fra begge verdener,” siger Torben.

10 ud af i alt 31 byggegrunde sættes til salg i starten af maj 2024.

Home Hasseris står for salget af byggegrundene.

Del artikel

Andre læser også