Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Medier erfarer: Anbefaling af tidlig juleferie for skolerne og lukning af natteliv

Af Michael Qureshi

I aftes varslede statsminister Mette Frederiksen et pressemøde i aften – sandsynligvis 20.30 – og her vil der med stor sandsynlighed komme nye restriktioner.

TV 2, B.T og Ritzau erfarer alle medier, at Epidemikommissionen anbefaler, at skoleelever i grundskolen bliver sendt hjem fra 15. december.

Det vil man gøre for at stoppe den hurtige smittespredning af Corona og ikke mindst den nye variant Omikron.

Lukning af natteliv og andre tiltag

Derudover er det også på bordet, at man foreslår;

lukning af nattelivet, lukning af indendørs og udendørs serveringssteder efter midnat, krav om mundbind for ansatte og gæster uden coronapas på serveringssteder samt forbud mod salg af alkohol fra klokken 24 til 05.

Det skulle anbefales at træde i kraft allerede fra 10. december, så det vil helt sikkert påvirke de store julefrokoster.

Der er desuden en anbefaling om forsamlingsloft, så der ikke må samles flere end 50 stående personer ved indendørs begivenheder.

Det skriver TV 2.

B.T. fortæller desuden;

at epidemikommissionen anbefaler, at alle, der kan, skal arbejde hjemmefra året ud, ligesom der opfordres til, at større sociale arrangementer – som eksempelvis julefrokoster – aflyses.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også