Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En kort fornøjelse: Nyd solen og det lækre forårsvejr

Af Aske Bisgaard Pedersen

Vejret indbød ikke helt til at smide tøjet, da det i går var “Arbejd-nøgen-i-haven”-dag.

Om man vil fejre dagen med lidt forsinkelse – eller blot nyde det gode vejr, så lægger søndagens vejr i den grad op til at smutte en tur i haven eller den nærtliggende park.

I dag er der nemlig varme temperaturer, hvor skyerne minimalt vil blande sig, når den første tan skal sikres.

Det fortsætter lidt endnu, men det er med at nyde det, inden solen igen leger gemmeleg.

Regn og grå skyer forude

Ifølge DMI når temperaturerne i dag, søndag, op på 14 grader med fuld sol det meste af dagen.

Det fortsætter på endnu bedre manér i morgen, mandag. Her kan temperaturen nå op på næsten 17 grader, og også her vil solen det meste af dagen vise sit lunefulde ansigt.

Så det er med at få købt solcremen. Men man behøver endnu ikke købe ind i massevis, for efter mandag viser vejret igen, at vi altså befinder os i Danmark.

“På tirsdag ventes en front med skyer og regn at bevæge sig ind over landet vestfra, men et højtryk øst for Danmark holder stand, så fronten bevæger sig meget langsomt,” lyder det i en kommentar fra meteorolog ved DMI Martin Lindberg.

Det fortsætter nogle dage endnu, men man kan stadig godt nyde dagene uden for under den overdækkede terrasse, da temperaturerne holder sig fornuftigt oppe:

“Skyer og regnen til trods bliver det ikke køligt, dagtemperaturen ser ud til at nå op mellem 12 og 17 grader,” lyder det fra meteorologen.

Ifølge DMI er det primært tirsdag og onsdag, at regnen rammer Aalborg.

Så hvis man vil have et godt billede til Instagram af de fotogene kirsebærtræer, der netop er sprunget ud i Nørresundby, så er det afsted.

Del artikel

Andre læser også