Aalborgs mest sælgende ejerlejlighedsmægler: Derfor bør du sælge din bolig nu

Humøret er ikke til at tage fejl af, når man træder ind ad døren.
Faktisk er det så godt, at man har hængt et afslørende banner med forklaringen op på det ene vinduesparti.
Hos Nybolig på Vesterbro i Aalborg har man de seneste tolv måneder nemlig solgt så mange ejerlejligheder, at mæglerfilialen ikke bare overgår sig selv, men også al konkurrence.
199 salg er det blevet til. Det er næsten dobbelt så mange som nummer to på listen ifølge Boligsiden.
Men det kommer også sælgerne til gode, forklarer indehaver Tobias Nielsen.
“Det er lidt en rullende snebold. Hver gang vi har en solgt en ejerlejlighed, har vi mødt rigtigt mange kunder, og så har vi nemmere ved at sælge næste emne. 30-40 procent af vores salg er gennem køberkartoteket.”
Mange købere når altså ikke engang ind på nettet, uddyber han.
“Med over 1900 fremvisninger år til dato har vi over dobbelt så mange fremvisninger som en typisk ejendomsmægler-forretning,” tilføjer medindehaver Mark Andreas Kærgaard
Og lige nu er der faktisk ekstraordinært gode forhold for salg af netop ejerlejligheder.
Derfor udlover de samtidig en særlig gave til alle nye sælgere i hele december.

Sejlivet fordom giver muligheder
Der hersker en udbredt ide om, at markedet er stille på denne tid af året.
Og mens der nok kan være noget om snakken, mener Tobias Nielsen, at den er forbeholdt salg af huse.
“Der er en fordom om, at det er bedst at sætte sin lejlighed til salg i foråret. Det er vi uenige i.”
For faktisk er efterspørgslen på lige præcis ejerlejligheder stabil året rundt, erfarer han.
“Folk køber typisk en lejlighed grundet et opstået behov, som ikke er sæsonbetonet. I år var januar og februar nogle af de måneder, hvor vi solgte allerflest ejerlejligheder. Mange af disse kom til salg i december måned.”
Derfor kan det lige nu være et oplagt tidspunkt at sætte sin ejerlejlighed til salg.
“Vi kan se, at antallet af nye ejendomme, der kommer til salg de næste to-tre måneder, er lavt. Og jo færre nye ejendomme, du skal slås med, jo bedre position får man på markedet.”
Læg dertil, at de fleste mæglerforretninger naturligvis holder juleferie.
For når butikken er lukket, kommer der heller ikke flere boliger op i den periode.
“Når folk sidder derhjemme over julen, hvor man typisk har masser af tid til at kigge, så får hver bolig mange visninger, fordi de ikke drukner i nye opslag,” forklarer Tobias Nielsen.
Argumenterne for at sætte til salg nu er mange.
Men det afholder ikke Nybolig på Vestebro fra at kvittere med en brunch på Spiret, hvis du sætter din ejerlejlighed til salg hos dem her i december.
Du skal blot henvise til denne artikel.
Et urokkeligt værdisæt
Lejlighedsforretningen, der hører under Palle Ørtoft, er efterhånden blevet et varetegn langs Aalborgs hovedpulsåre.
I årevis har de blå-grønne farver prydet rødstensbygningen i den ene ende af Vestebro, og lige så urokkelige er værdierne, der danner grundlag for forretningen: ordentlighed og ihærdighed.
Og måske er det her, man kan finde noget af forklaringen på deres vedvarende succes.
“Vi har et motto om, at den bedste markedsføring er glade kunder. Så for os er det sindssygt vigtigt, at man får den bedste oplevelse – uanset om man er køber eller sælger,” fortæller Tobias Nielsen.
Det blev for alvor slået fast i februar.

Her blev medarbejder Sophie Anker nemlig kåret som den bedste sagskoordinator i 2024 på tværs af alle Nybolig-forretninger i Danmark.
“Det giver noget tryghed for vores sælgere, at der bare er styr på det,” uddyber Tobias Nielsen.
Så nyd en brunch på Spiret, mens de dygtige folk hos Nybolig fremviser din ejerlejlighed.
Du finder dem på adressen Vesterbro 32.





