Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lige så hurtig som en Ferrari: Ny vild e-tron GT er landet hos Audi Aalborg

Af Michael Qureshi

Hvis man er vild med biler og er nysgerrig på den nyeste teknologi, så bør du tage et smut forbi Audi Aalborg en af dagene.

Fra i dag onsdag d. 17. marts og frem til på lørdag d. 20. marts har man nemlig den nye vilde Audi e-tron GT i sit showroom på Ny Kærvej.

Bilen er en af de allerførste Audi e-tron GT, som vises frem i Danmark, og derfor er det ret unikt, at den står lige her i Aalborg.

FDM Magasinet har netop prøvekørt den helt nye premierebil, og de skriver blandt andet;

“I den nye Audi e-tron GT er elmotorernes opgave ikke at gøre bilen grøn, men derimod lynhurtig. Det er lykkedes i flot stil.

Det tager kun 3,3 sekunder at komme fra nul til 100 km/t. i den nyeste elbil fra Audi.

Det er intet mindre end lynhurtigt og hurtigere end f.eks. den nye Ferrari Roma, som ellers er udstyret med en kraftig V8-motor,” skriver det anerkendte motormagasin.

Lige så hurtig som en Ferrari: Ny vild e-tron GT er landet hos Audi Aalborg

Lovpriser batteriet i den nye Audi

FDM lovpriser også batteriet i den nye Audi e-tron GT.

“E-tron GT er en elbil, der er konstrueret til at køre på el fra starten.

Den er i princippet søsterbil til den ligeledes fuldelektriske Porsche Taycan, og begge har et batteri på nominelt 93 kWh (netto 85 kWh), hvilket i Audis tilfælde giver en rækkevidde på op til 479 km ifølge den nye WLTP-målenorm.”

Hos Audi Aalborg glæder man sig til at vise bilen frem for nysgerrige aalborgensere og øvrige nordjyder.

“Det er en helt speciel bil, og vi er glade for, at den er her i Aalborg de næste par dage. Den er imponerede både ude- og inde,” siger Jan Aarup-Jensen, salgschef hos Audi Aalborg.

For god ordens skyld så understreger Audi Aalborg, at det ikke er muligt at prøvekøre den nye Audi e-tron GT, mens den er i Aalborg.

Men man er som sagt meget velkommen til at kigge forbi og se mere til den lynhurtige elbil.

Du kan læse hele FDMs test af bilen her