Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny vært præsenteret i Nybyggerne: Aalborg-firma leverer stadig kæmpe tv-præmie

Af Michael Qureshi
Puk Elgaard er vært på denne sæsons Nybyggerne
Puk Elgaard er vært på denne sæsons Nybyggerne

TV 2s populære program Nybyggerne sluttede med et Aalborg-par som vindere i Aalborgs universitetsområde tidligere på året.

Parret Anne og Todd løb med triumfen og deres drømmehus, som de nu bor i ude i Aalborg Øst.

Fredag løftede man så lidt af sløret for Sæson 4 af Nybyggerne. Puk Elgaard vender retur som vært i stedet for Peter Ingemann.

Denne gang optages programmet i hovedstadsområdets nye store bydel, Nærheden, i Høje Taastrup Kommune nær Hedehusene med ny skole, butikker og få skridt til stationen samt forventet 3.000 boliger i løbet af en årrække.

En af Danmarks største tv-præmier

Gevinsten – en af Danmarkshistoriens største TV-præmier – er som i de tre tidligere sæsoner intet mindre end selve den bolig, som vinderne til den tid har færdigindrettet rum for rum og program for program – til en værdi af over tre mio. kr.

Det er fortsat Aalborg-virksomheden 2E Bolig Projektsalg, som er hovedsponsor på programmet. De stiller alle fire boliger til rådighed i optageperioden – samt bl.a. yder byggeteknisk rådgivning til konkurrencedeltagerne undervejs.

Ny vært præsenteret i Nybyggerne: Aalborg-firma leverer stadig kæmpe tv-præmie
Direktør for 2E Bolig Jesper Skovsgaard, flankeret af Høje Taastrup Kommunes
borgmester Michael Ziegler (t.v.) og Ole Møller, direktør i byudviklingsselskabet
Nærheden P/S.

For første gang i programseriens historie, er der i øvrigt ikke tale om huse men store familielejligheder, hvilket giver deltagerne nogle lidt anderledes udfordringer end tidligere.

Sendes i starten af 2018

De første tre sæsoner af programserien, Nybyggerne* – sendt fra henholdsvis Kolding, Farum og Aalborg – har været nogle af de mest sete på TV2 de seneste år. Nu og i løbet af de næste uger og måneder bliver scenen igen sat. Optagelserne til 4. sæson af Nybyggerne er netop gået i gang.

Helt konkret foregår optagelserne i og omkring 2E Bolig Projektsalgs topmoderne lejligheder – de første færdigbyggede i området overhovedet, hvor der ellers er gang i byggeriet overalt. Udsendelsesrækken over ni uger sendes i første halvdel af 2018, oplyser TV2.

Fra 2E Boligs side har der været stor tilfredshed med engagementet i TV2-udsendelserne i de seneste sæsoner.

Igen håber virksomheden med engagementet at kunne skabe yderligere opmærksomhed:

”Som nordjysk boligfirma er vi efterhånden landskendt for god kvalitet til rimelige priser. Og indenfor de seneste år har vi udvidet virksomheden med hovedstadsfilial på Kongevejen i Virum og derfra opstartet mange boligprojekter i Storkøbenhavn, Nordsjælland og nu også i Nærheden, hvor vi ligesom i resten af landet mærker stor interesse men knap så meget kendskab til 2E.

Køberne har stor indflydelse

Denne TV-eksponering vil – ligesom da vi var med i de to seneste sæsoner af Nybyggerne – forhåbentligt være med til at bevidstgøre endnu flere om vores projekter og bolighandelskoncept.

Et koncept, der ligesom for deltagerne i Nybyggerne giver køberne stor personlig indflydelse på indretning og valg af interiør – uden at kræve ret mange penge op af lommen, før den bestilte nye bolig står indflytningsklar,” forklarer 2E-direktør Jesper Skovsgaard.

2E Bolig har også etableret boligprojekter i bl.a. Aarhus, Hillerød, Farum og Skagen og selvfølgelig en lang række projekter i hjembyen Aalborg.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.