Se den søde video: Ny unge er kommet til i Aalborg Zoo

Der er kommet et nyt medlem til flokken i Aalborg Zoo.
På årets sidste forårsdag, søndag den 31. maj, fødte en af zoo’s giraffer en sund og rask han-kalv.
Det skriver Aalborg Zoo i et opslag på Facebook onsdag eftermiddag.
Den nybagte girafmor er selv født i 2022, og det er første gang, hun har fået en kalv.
Ifølge Aalborg Zoo forløb fødslen uden problemer.
Som det er typisk for girafkalve, var den lille ny hurtigt på benene.
Allerede inden for de første to timer efter fødslen stod kalven op, og kort tid efter tog den sine første slurke råmælk.
De kommende dage vil mor og kalv opholde sig sammen indendørs i rolige omgivelser, hvor de kan knytte bånd og få en god start.
Men allerede fra weekenden kan gæster få mulighed for at se den lille giraf i girafhuset.
Aalborg Zoo forventer, at kalven om to til tre uger er klar til at komme ud på savannen sammen med de øvrige dyr.
Og der er mere godt nyt i vente for dyreparkens gæster. Zoo oplyser nemlig, at endnu en girafkalv ventes i den nærmeste fremtid.
Der bliver dermed ekstra meget liv i girafstalden hen over sommeren, når de lange ben bliver endnu flere i Aalborg Zoo.
Se videoen på Aalborg Zoos facebookside.
Læs også: Kæmpe scoop: Verdensstjerne kommer til Aalborg