Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny undersøgelse: Boligkøberne forventer prisstigninger

Af Christine Luca Hornemann

Vi er mange, der er nysgerrige på, hvilken vej huspriserne går i 2018.

Boligpriserne har i store dele af landet fulgt en opadgående kurve henover de seneste år. Samme tendens har været i Aalborg og omegn.

En opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at prisen på huse og ejerlejligheder er steget henholdsvis 4,6, og 8,8 procent på landsplan fra januar 2017 til januar i år. Men hvad kan vi forvente af udviklingen det kommende år?

I en afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer 47 procent, at de forventer, at huspriserne kommer til at stige mellem en og fem procent i 2018, mens 20 procent forventer en stigning på mere end fem procent.

Huspriserne har ikke nået loftet

To ud af tre tror dermed, at huspriserne endnu ikke har nået loftet. Det er væsentlig flere end for et år siden, hvor under halvdelen i en lignende afstemning svarede, at de forventede stigende priser.

”Min forventning er, at der stadig er plads til prisstigninger på boligmarkedet. Vi ved af erfaring, at prisstigninger bevæger sig i bølger, der typisk begynder i København og Aarhus og sidenhen breder sig ud i landet.

Den proces kan godt tage nogle år, hvilket betyder, at effekten af det høje prisniveau i byerne først har ramt visse af de ydre dele af Danmark inden for det seneste år,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Når priserne stiger, udvider køberne typisk deres søgeområde for at maksimere mulighederne inden for deres økonomiske rammer, og på den måde flytter køberne sig langsomt længere og længere ud i landet. Og når efterspørgslen stiger, følger priserne trop.”

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Ny undersøgelse: Boligkøberne forventer prisstigninger

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også