Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny undersøgelse afslører: Her er Aalborg helt i top i Europa

Af Emil Kjær Jørgensen

Det er ikke nogen overraskelse, at vi her på redaktionen er ret glade for vores by.

Men nu har vi faktisk – endnu engang – fået bevis for, at Aalborg er en af de bedste byer at bo i i Europa.

Europa-Kommisionen har netop udgivet en rapport over livskvaliteten i 83 europæiske storbyer (og ja – Aalborg er en storby!) i 36 lande inden for EU – og andre store lande som eksempelvis Storbritannien, Norge og Schweiz.

Man har spurgt hele 71.153 borgere om hvordan de oplever en række forhold – inden for alt lige fra tryghed til luftkvalitet og korruption.

Undersøgelsen består af i alt 30 forskellige forhold, som borgerne har svaret på.

Der er lavet en top 10 og en bund 10 inden for samtlige parametre –og her er det værd at bemærke, at Aalborg ligger i top 10 på hele fjorten af listerne og rammer en flot førsteplads i to af dem.

Aalborg er derudover ikke i bund 10 på en eneste af listerne.

Sådan klarer Aalborg sig i opgørelsen

… de fleste mennesker i byen kan man stole på: Nummer 1

… det er let at finde god bolig til en rimelig pris i byen: Nummer 1

… information og tjenester fra byens lokale offentlige administration kan let tilgås online: Nummer 2

… tilfredse med den tid, det tager at få løst en anmodning fra byens lokale offentlige administration: Nummer 3

… tilfredse med luftkvaliteten i byen: Nummer 4

Byen er et godt sted for ældre at bo: Nummer 5

… tilfredse med støjniveauet i byen: Nummer 5

… der er minimal korruption i byens lokale offentlige administration: Nummer 5

Antal personer, der cykler på en almindelig dag: Nummer 6

Byen er et godt sted for familier med små børn at bo i: Nummer 7

… føler sig trygge ved at gå alene om natten i byen: Nummer 7

… tilfredse med deres personlige job-situation: Nummer 8

… tilfredse med den økonomiske situation i deres husstand: Nummer 9

tilfredse med renligheden i byen: Nummer 10

Find rapporten her.

Del artikel

Andre læser også