Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bo som en astronaut: Ny udstilling om månelanding åbner i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Utzon Center
Foto: Utzon Center

Kunne du tænke dig at bo som en astronaut?

I en ny udstilling på Utzon Center kan du netop det, når udstillingsstedet viser et månehabitat udviklet af en dansk tegnestue, der har specialiseret sig i rumarkitektur.
 
Månebasen hedder LUNARK, og du kan opleve den på Utzon Center i udstillingen A SPACE SAGA, der åbner 31. marts.

Det skriver Utzon Center i en pressemeddelelse.

Både for børn og voksne

Astronauternes bolig er lille. Månehabitatet er kun på 4,5 kvadratmeter. Men det er tilstrækkelig plads til, at astronauterne ikke blot kan overleve, men også trives i rummet.
 
Arkitekterne hos SAGA Space Architects har selv testet deres habitat under en mission på 60 dage i Nordgrønland. Missionen er også blevet til en dokumentar-serie, der har været vist på DR.

Hvis du elsker science-fiction, er rum-nørd eller nysgerrig på, hvordan man laver arkitektur og design med virkeligt ekstreme krav, så skal du se A SPACE SAGA. Den er for både børn og voksne.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center og SAGA Space Architects. Den er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Bo som en astronaut: Ny udstilling om månelanding åbner i Aalborg
Foto: Utzon Center

Kapløb om rumbolig

Mennesket er på vej tilbage til Månen. Her landede vi første gang i 1969. Og siden 1972 har der ikke været mennesker på Månen.

Men NASA planlægger at sende mennesker tilbage til Månen inden for de næste par år. Blandt andet for at hente erfaringer, der kan bruges til missioner til for eksempel Mars.

De danske rumarkitekter hos SAGA Space Architects vil med i kapløbet om rumboliger. I deres arkitektur og design undersøger de, hvad der skal til for at bygge habitater, der både er mentalt og fysisk sunde for beboerne.

Rumarkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen har selv prøvet arkitekturen på deres egne kroppe. De har testet LUNARK på en mission i Nordgrønland, hvor de selv boede i månebasen i næsten 100 dage.

Det er ekstreme forhold. Både udenfor og inden for på de 4,5 kvadratmeter, hvor de skulle bo, arbejde, spise, sove og dyrke motion.

Bo som en astronaut: Ny udstilling om månelanding åbner i Aalborg
Foto: Utzon Center

God arkitektur på Jorden

Men det er ikke kun arkitektur og design, der kan bruges i rummet. Deres erfaringer kan også bruges her på Jorden.

“Det er en udstilling, der tager os ud til grænsen af det mulige.

Samtidig har vi et kæmpe fokus på bæredygtighed, og selvom månehabitat og rumrejse lyder både ressourcetungt og sci-fi, så handler SAGA Space Architects’ arbejde helt grundlæggende om at skabe rammerne om et sanseligt og bæredygtigt liv,” siger Line Nørskov Davenport, der er udstillingsdirektør på Utzon Center.

SAGA Space Architects har også arbejdet sammen med forskere om de psykologiske effekter, der er forbundet med isolation.

Et af de store spørgsmål er, hvordan man stimulerer sanserne. Her på Jorden er vi påvirket af de skiftende sæsoner, lys, lyde, dufte og så meget andet. For dét er en udfordring i rummet.

“I Danmark har vi stolte traditioner for arkitektur og planlægning.

”A Space Saga” er et modigt og spændende eksperiment, som viser, at vi stadig er klar til at gå forrest i udviklingen af det byggede miljø – både på jorden og i rummet.

Udstillingen vil helt sikkert inspirere mange i arbejdet med at skabe fremtidens bæredygtige habitater,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Del artikel