Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu skal kurven knækkes: To nye teststeder åbner centralt i Aalborg

Af Michael Qureshi

Region Nordjylland opretter 2 nye teststeder i postnummer 9000, hvor smitten er stærkt stigende.

Teststederne er PCR-teststeder og er midlertidige uden tidsbestilling. Tilbuddet er målrettet unge mellem 16 og 29 år, men øvrige borgere er også velkomne.

Region Nordjylland sætter ekstraordinært ind med flere teststeder i Aalborg by.

Der kommer 2 nye teststeder, som er målrettet de unge i Aalborg. Teststederne åbner søndag klokken 15.

Vil bryde smittekæder

Teststederne bliver midlertidige og bliver derfor uden tidsbestilling, selvom der er tale om PCR-teststeder, hvor der ellers normalt skal bestilles tid.

“Vi skal hjælpe med at bryde alle smittekæder.

Borgerne i Aalborg Kommune er i forvejen de mest testede i regionen, men når smitten alligevel stiger, så er det klart, at vi må sætte ekstra ind,” siger regionsrådsformand, Ulla Astman (S).

Hun forklarer, at der sættes ekstra ind med PCR-test, da de er meget præcise i forhold til at finde coronavirus. Testen foregår via halspodning.

Åbner på Østerbro og i Vestbyen

Konkret vil der åbne et teststed på Østerbro 9 i Aalborg – det er lige ved siden af Nordkraft.

Ligesom der vil åbne et teststed i Vestbyen på Skydebanevej 9 i Aalborg.

Det sker i øvelokaler ejet af Det Hem’lige Teater. Åbningstiden vil begge steder være fra 15.00 til 21.00.

“Vi åbner teststederne om eftermiddagen og aftenen, fordi det er på de tidspunkter, at målgruppen af unge oftest lader sig teste i forvejen.

Vi forventer et stort tryk på de nye teststeder, og vi håber og tror på, at det kan være med til at inddæmme smitten,” siger Ulla Astman.

Da det er uden tidsbestilling, forventes der ventetid ved de nye teststeder.

Målrettet unge men ingen afvises

I første omgang vil de nye midlertidige teststeder være åbent fra søndag den 30. maj til og med fredag den 4. juni.

Selvom de nye teststeder er målrettet unge mellem 16 og 29 år, så vil andre ikke blive afvist.

Der skal blot medbringes sundhedskort.

Foruden de nye teststeder, som er målrettet unge i Aalborg, så er der stadig fuldt ud åbent på øvrige teststeder i Aalborg Kommune.

På grund af den øgede smitte vil Falck også opjustere på hurtigteststederne i byen.

Her er der testmuligheder i og omkring Aalborg – se åbningstider på www.rn.dk/coronatest

Midlertidige PCR-teststeder uden tidsbestilling

Det Hem’lige Teater, Skydebanevej 9

Østerbro 9

Hurtigtest – uden tidsbestilling

Aalborg, Gigantium

Aalborg, Gammeltorv

Lørdag – søndag kl. 8-20

Aalborg Øst, Tornhøjvej 4

Aalborg City Syd

Aalborg, Væddeløbsbanen

Aalborg Lufthavn

Nørresundby, Lerumbakken 11

PCR-test – med bestilling via coronaprover.dk

Aalborg Kongres- og Kulturcenter

Aalborg Øst – Niels Jernes Vej 6a

Del artikel

Andre læser også